Kategoriarkiv: Politik

Skolereform – tro, viden og læring

11 svar
Lad lærdommen blomstre

Lad skolen blomstre

Hvordan bliver ungerne bedre til at læse og regne? Jeg ved det ikke, men jeg er glad for, at jeg ikke skal starte i den nye folkeskole.

Måske er vejen frem flere timer, mere fysisk aktivitet og lektiehjælp. Jeg ved det ikke.

Det virker heller ikke til, at politikerne ved det. Deres beslutninger synes båret mere af tro end viden. Som dengang Brian Mikkelsen sagde, at de borgerlige havde den holdning, at straf hjælper (mod kriminalitet).

Holdning, tro eller viden – jeg er bare glad for, at jeg ikke skal starte i skolen, og  at jeg ikke har børn, der skal.

Jeg var sikkert en atypisk elev, for når jeg fik fri fra skolen, kastede jeg mig ikke over lektierne som det første, nej jeg lavede alt muligt andet. Hvad det alt muligt andet var, ændrede sig med alderen, men det havde ikke noget med skolen at gøre.

I skolen brød jeg mig slet ikke om gymnastik, som fysisk aktivitet hed dengang, når den var skemalagt. Jeg har ikke boldøje, blev altid udtaget sidst og fik næseblod, når pulsen blev høj.

Læs resten →

Krise, krise, krise og hvad bliver det næste?

12 svar

Hold kæft, hvor er jeg træt af at høre om krise og på hykleriske politikere, der farer frem som velfærdspyromaner.

Krise, krise, krise! Er jeg den eneste, der zapper væk, når Moster Frederiksen toner frem og salvelsesfuldt prædiker moral? Eller når SMS-bissen docerer ”nødvendighedens politik”?

Alle som én er enige om, at hvis der skal gang i hjulene, skal der gang i forbruget, men forbrugerne er gået i flyverskjul, og er det så mærkeligt?

Den latterlige yoyo-politik med at indføre afgifter og fjerne dem året efter skaber vel ikke decideret utryghed, men er et klart eksempel på politikernes uforudsigelighed.

Værre for tilliden er velfærdspyromanien: efterløn, pension, dagpenge, kontanthjælp, fleksjob, SU osv. KL angriber seniorjobs, og med lærer- og lægekonflikten er der lagt i kakkelovnen for offentligt ansatte.

Og hvad er alternativet? I oppositionen taler Saxo Banks politiske skødehund i tunger om et liberalt Shangri LA med nanostat, mens Løkke siger, at ”vi må skære ind til bundlinjen”. (Normalt skærer man ind til benet, men politikere har en velkendt svaghed for ben.)

Dagligt kan man læse om de mange, som forlader dagpengesystemet for med egen ruin at redde landets økonomi, og politikerne taler fortsat om at øge arbejdsudbuddet, selvom det efterhånden er gået op for de fleste, at det betyder at øge arbejdsløsheden.

Det er skam for at sikre velfærden alt sammen. Det er nødvendighedens politik, siger politikerne.

Måske, men hvad man end mener om reformiveren, forstærker det utrygheden, at politikerne hele tiden ændrer på forudsætningerne for vores fremtid, og at man ikke kan tro dem over en dørtærskel.

Enhver må jo tænke: ”Hvad bliver det næste?” og så graver de fleste forbrugertilliden ned sammen med sølvtøjet.

 

Den første salamiskive

13 svar

Det er nu en skam, at ingen ville tage mod mit væddemål. Lockouten sluttede ganske som forventet. Der er ikke engang noget nyt at tilføje til det, jeg skrev.

Det skulle da lige være: Hvad skal de offentligt ansattes fagforeninger stille op fremover, når det vedtages ved lov og ikke ved aftale, at de ansatte mod deres vilje skal finansiere politikernes (arbejdsgiverens) “reformer”?

Dette var kun den første skive af salamien – skåret med sløv kniv.