Kategoriarkiv: Rejse

Smovs i Sæby

Mens det rabler for rublen, tager vi til Sæby for bl.a. at smage vine fra Piemonte ledsaget af god mad på Frøken Madsens Spisehus.

Sæbys gamle vandmølle

Sæbys gamle vandmølle

Vi stiger på X-bussen i Aalborg fredag kl. 12:11. Der er overraskende mange passagerer, de har nok tidligt weekendfri.

På den anden side af midtergangen sidder to piger, som vel er 12-13 år gamle. De taler om lektier, krigen i Ukraine og flygtninge.

De er velorienterede, og der er en undertone af bekymring. ”Vi har ingen kælder,” siger den ene. ”Det har vi heller ikke,” svarer den anden.

Sæby

Læs resten

Rejseplanlægning med besvær

Det har sine fordele at arrangere rejsen selv – man kan skræddersy turen, som man vil, men processen kan også drille.

Når jeg kigger ud på regn og slud, længes jeg usigeligt efter forår, og nu er jeg gået fra tanke til handling: Jeg har bestilt rejse til Sicilien – først til Siracusa, dernæst til Giardini Naxos.

Fra Siracusas gamle by, Ortigia

Fra Siracusas gamle by, Ortigia

Forårsferien på Sicilien i 2020 blev aflyst, da covid-19 lukkede alt ned. Italien har lige siden haft snærende restriktioner og bureaukratiske snubletråde, og selvom man måske kunne rejse dertil, var det forbundet med bøvl og risici.

Nu er restriktioner og bureaukrati imidlertid lempet noget, og snart sørger omikron vel for flokimmunitet i Europa, så de fleste restriktioner ophæves. Der er håb for de rejseglade.

Hvordan komme til Sicilien?

Læs resten

Så fik KLM betalt sin gæld

Så fik jeg omsider de penge tilbage, som luftfartsselskabet KLM havde lånt rentefrit i et par år: 8.838 kroner.

KLM

Vi glædede os meget til tre ugers forsommerferie på Sicilien i april/maj 2020, men så kom coronaen, og flyene blev aflyst. Lufttrafikken gik i stå verden over.

Voucher

Vi fik ikke pengene retur, som loven ellers foreskriver. Den eneste mulighed var at bede om en voucher – et tilgodehavendebevis som kunne bruges til en ny rejse.

Læs resten