Kategoriarkiv: Rejse

Giardini Naxos og den fortabte kuffert

Vi rejser til Giardini Naxos, hvor vi kidnappes kortvarigt, og jeg genforenes med den fortabte kuffert. Fedekalven er spaghetti og fisk.

Altanen i Giardini Naxos

Altanen i Giardini Naxos

Peppe venter udenfor, da vi kommer ned. Stol trygt på, at Peppes taxi er i god tid. Hans bror er med, de skal spise morgenmad sammen, når vi er afleveret på stationen.

Bumletoget afgår til tiden 08:42 og ankommer til Giardini 10:56, få minutter før tid. Der står vel en 30-40 stykker uden for banegården og venter på transport. De fleste skal til Taormina.

Kidnappet

Alfio, vores vært, har lovet at hente os, og jeg skal lige til at ringe til ham, da en fyr, der også skal til at ringe, spørger: ”Eric?” Jeg svarer ”Alfio?”, og han nikker.

Vi giver hånd og ”Nice to meet you” og får Helles kuffert moslet i bagagerummet. Der havde ikke været plads til min kuffert, hvis jeg havde haft den.

Vi kører mod Taormina, og det undrer mig, for det er væk fra Giardini Naxos. Jeg spørger, om han vil på motorvejen, men fanger ikke svaret.

Snart nærmer vi os Isola Bella, og nu er jeg sikker på, at den er gal. ”Er du Alfio fra Appartemento Mikros?”, spørger jeg og finder reservationsbekræftelsen, og det går op for os, at der er sket en forveksling.

Det er urkomisk, og jeg kan ikke lade være at grine. Alfio, eller hvad han end hedder, griner ikke. Han får vendt kareten, og så går det tilbage mod stationen. Han havde spurgt, om jeg var (H)Enrique, og det er nemt at forveksle med Eric.

Hans telefon ringer, det er hans utålmodige gæster. Han forsikrer dem, at han er ved stationen om to minutter, og jeg ringer til den rigtige Alfio.

Den rigtige Alfio har ikke fået min SMS (siger han) og troede, at vi først kom 12:20 – det var det eneste tog, han kunne finde fra Siracusa. Det kommenterer jeg høfligt ikke.

Vi bliver læsset af, siger tak for turen og snart efter dukker den rigtige Alfio op. Hans bil er større og kører den rigtige vej.

Lejligheden

Lejligheden på 1. sal er super. Der er plads til seks personer, der er altan med havudsigt, og vi kommer ikke til at gå ned på udstyr. Alfio har forsynet køleskabet med nogle få ting, så vi ikke behøver købe ind med det samme. Mælken kunne han nu godt have undværet.

På Taverna Naxos

Vi går ned på Taverna Naxos, hvor Angelo og søsteren Maria er ved at gøre klar. Der er hjertelige gensynshilsner. Det er godt at være tilbage.

På Taverna Naxos

På Taverna Naxos

Vejret er pragtfuldt, og vi sidder udenfor, et muslingekast fra havet. Maria serverer en hapser, inden spaghettien kommer – auberginelasagne samt en slags æggestand med spinat og favabønner.

Angelo trækker en kuffert ud fra baglokalet, og det er min. Jubel! Jeg finder boggaven til Angelo, og han bliver glad.

Det er fotobogen ”Feeling for Aalborg” med en hilsen til Angelo fra fotografen og forfatteren, Hélène Mogensen de Monléon. At jeg kan en smule italiensk er Hélènes pædagogiske fortjeneste.

Til søstrene har vi en æske chokolade, og den vækker glæde.

Til dessert kommer Maria med skræl-let-clementiner. De er helt friske – én af dem har et grønt blad på stængelen.

Læs resten →

En solrig 1. maj på Sicilien

Første maj er ikke officiel fridag på Sicilien, med den gamle by myldrede med familier og turister, som nød det gode vejr.

Altan

Typisk altan i Ortigia, Siracusas gamle by.

Her, onsdag morgen den 2. maj, er vejret gråt og trist med byger. Regnen vasker luften, og det hvide terrassebord er gulliggråt. Det er vel støv, vulkansk aske, fint sand fra Sahara og hvad ved jeg, som bæres oppe af den varme luft, til regnen kommer.

Anderledes godt var det i forgårs og i går med høj sol og svag vind. 1. maj er mig bekendt ikke en officiel fridag, men som i Danmark er der nok aftaler og tradition, for det myldrede med mennesker i den gamle by.

Sicilianerne, og vel italienerne som helhed, lader ikke en chance gå fra sig til at promenere med familien, vise børnene frem og snakke med venner, bekendte og familie.

De spadserer gerne side om side, måske går farmand i front med den mindste på armen, så de fylder, når gaden er smal som fx Via Cavour, der fører til/fra domkirkepladsen.

Familietempoet er sat efter de korteste ben, og det kan være svært at komme forbi. Især hvis der også er turistselskaber med førerhund.

Turister på udflugt i flok er som kvæg. De følger førerhunden blindt og er slet ikke opmærksomme på, at de spærrer for al anden trafik.

Da vi var på markedet om formiddagen, var det endnu ikke så slemt, men da jeg gik ud ved tretiden, var der for alvor menneskemylder. Helle havde mest lyst til at hygge sig hjemme, så jeg gik alene.

Der var fyldt godt op med spisende på restauranternes fortovsafsnit, og når de ikke er færdige med frokosten ved tretiden, forstår man bedre, hvorfor de spiser sen aftensmad. Eftermiddagsisen forklarer det ikke alene.

Casa delle farfalle

Læs resten →

Som tiden går i Siracusa

Lørdag var vejret i Siracusa råt i gråt, søndag var det bedre, og i dag er det strålende. Og hvad har vi så lavet?

Port i Siracusa

Den gamle by byder på porte og glimt af baggårde

Lørdag var der blæst og spredte byger, som ikke kunne tage sig sammen og få det overstået i en fart.

Det indbød ikke til den store aktivitet, men vi var da en tur på markedet, og derudover stod den mest på hjemlig hygge.

Kuffertføljetonen

Jeg skrev en mail, det sidste halmstrå, til Lost & Found i lufthavnen. Hvis de kunne bekræfte, at kufferten stadig var i lufthavnen, ville jeg komme omkring mandag eller tirsdag og hente den.

At komme med bus til og fra lufthavnen tager det meste af en dag, og jeg var så træt af det hele, at jeg var parat til at spørge Peppe, hvad han skulle have for turen. Så kunne han også hjælpe med kommunikationen.

Hvis alternativet var nul kuffert, kunne det sikkert betale sig, og i bil ville det kun tage knap en time hver vej.

Overraskende svarede Lost & Found hurtigt: De ville aflevere kufferten i Giardini Naxos søndag. Inkompetente båtnakker!

Vi rejser først til Giardini Naxos den 4. maj, og har ingen adresse endnu. Jeg skrev hurtigt tilbage, at de kunne aflevere på Taverna Naxos da Angelo (+adresse og tlf.).

Det gjorde de så søndag, har Angelo bekræftet, og jeg er sikker på, at han og søstrene passer godt på den. Det ville ikke overraske mig spor, hvis den i ventetiden får tilbudt små, sicilianske lækkerier fra køkkenet.

Forfald og renovering

Gade i Ortigia

Klik for større foto

Søndag gik vi en lang formiddagstur i beboelseskvarteret mellem Via Roma og havet. Det er mest gamle huse med lejligheder, små butikker, barer, spisesteder og sine steder palazzoer i afglans.

Der er nedlagte kirker, som forfalder, og adskillige huse trænger til en kærlig hånd. Det er der så også en del, der får. Som vi kan se fra tagterrassen, er der bygget med knopskydning, og der er ikke mange uudnyttede kvadratmeter i labyrinten af baggårde.

Her og der var der skarer af lokale, som sikkert skulle til søndagsmesse i deres pæne tøj.

Jeg får taget en del billeder med det nye kamera, men er ikke helt tilfreds. Først var dybdeskarpheden for ringe, syntes jeg, så begyndte jeg at bruge mindre blænde, men det kræver længere eksponering og en mere stabil hånd end min. Jeg må finde et kompromis.

Læs resten →