Kategoriarkiv: Rejse

Om at give sig tid i Ortigia

2 svar

Hvis man lader som om, man bare skal have tiden til at gå, synkroniseres pulsen med det lokale tempo, og man får stedet ind under huden.

Parasol og himmel

Som i Venedig er der mange dagturister her i Ortigia på Sicilien, og det er der ikke noget at sige til, for den gamle by har en flot domkirke og domkirkeplads, og der er Aretusa-kilden og resterne af et antikt Apollontempel, og, og, og …

Hvis man drøner rundt for at se så mange seværdigheder som muligt på den afmålte tid, får man glimt af, hvordan grever og baroner levede i middelalderen, og hvordan kirken har puget rigdomme til sig gennem århundreder; men man risikerer at misse nuet og livet i dag.

Det er derfor godt at lade som om, man har set alt, som er ”værd” at se, og bare lade sig lede af tilfældighedens kompas i stedet for guidebogen.

Læs resten →

Siracusas arkæologiske park

2 svar

Torsdag besøgte vi Siracusas arkæologiske park med det græske amfiteater og stenbruddet, hvor krigsfanger og slaver holdt sig i form.

Det græske amfiteater

I Siracusas velmagtsdage, før bystaten blev erobret af romerne i 214 f.v.t., dækkede byen et stort befæstet område og havde en millionbefolkning. Befolkningen skulle underholdes, og huse skulle bygges, så man havde både teater og stenbrud. Begge er bevaret i den arkæologiske park, som er et af de helt store tilløbsstykker.

Vi orker ikke gå de ca. 5 km, så vi spadserer ned til taxiholdepladsen over for resterne af Apollons tempel. Chaufførerne står og småsnakker, og da vi i den grad ligner potentielle kunder, bliver vi tiltalt på engelsk, og en råber efter chaufføren til den forreste vogn.

Læs resten →

På Osteria Da Mariano i Siracusa

10 svar

Aperitivo-stedet med havudsigt er lukket onsdag, så vi går tilbage mod hjemmet og sætter os hos Theresa, der har et lille sted i Via S. Teresa.

Gyden med Da MarianoTheresa er den kvindelige pendant til Michelinmanden, og fra en lille biks driver hun restaurant med 3-4 udendørs borde. Bordene står bare på gaden langs muren overfor. Muren er i forfald, og af og til falder der småsten eller indtørrede dueklatter ned fra taget. Man sidder lidt udsat.

Det er ikke meget mad, hun sælger, selvom der står ”alta cucina” på skiltet; de fleste kunder er turister, som får sig en forfriskning, mens Theresa skælder ud på de biler, der frækt kører gennem hendes restaurant.

Vi nyder en karaffel hvidvin og nogle gode oliven, mens to skravlede katte miaver af hinanden. Fra Theresas butikslokale lyder Mozarts klaverkoncert nr. 21. En sten (eller?) lander i mit vandglas. For at undgå det der er værre, lægger jeg tobakspungen over vinglasset, til karaflen er tom, og vi siger arrividerci til Theresa.

I gyden nogle få meter henne ligger Da Mariano, et traditionelt osteria.

Skønt det kun er vores anden aften hos Da Mariano, bliver vi budt velkommen som stamgæster med smil og håndtryk og placeres indenfor, hvor det ikke trækker alt for meget. Faktisk er vi stamgæster, for vi kom her jo også sidste år, men det kan de ikke huske.

Læs resten →