Aperitivo-stedet med havudsigt er lukket onsdag, så vi går tilbage mod hjemmet og sætter os hos Theresa, der har et lille sted i Via S. Teresa.

Theresa er den kvindelige pendant til Michelinmanden, og fra en lille biks driver hun restaurant med 3-4 udendørs borde. Bordene står bare på gaden langs muren overfor. Muren er i forfald, og af og til falder der småsten eller indtørrede dueklatter ned fra taget. Man sidder lidt udsat.

Det er ikke meget mad, hun sælger, selvom der står ”alta cucina” på skiltet; de fleste kunder er turister, som får sig en forfriskning, mens Theresa skælder ud på de biler, der frækt kører gennem hendes restaurant.

Vi nyder en karaffel hvidvin og nogle gode oliven, mens to skravlede katte miaver af hinanden. Fra Theresas butikslokale lyder Mozarts klaverkoncert nr. 21. En sten (eller?) lander i mit vandglas. For at undgå det der er værre, lægger jeg tobakspungen over vinglasset, til karaflen er tom, og vi siger arrividerci til Theresa.

I gyden nogle få meter henne ligger Da Mariano, et traditionelt osteria.

Skønt det kun er vores anden aften hos Da Mariano, bliver vi budt velkommen som stamgæster med smil og håndtryk og placeres indenfor, hvor det ikke trækker alt for meget. Faktisk er vi stamgæster, for vi kom her jo også sidste år, men det kan de ikke huske.

Læs resten →