Kategoriarkiv: Småsnak

Løst og fast om forskellige emner.

Costa på Taverna Zorba

6 svar

Costa stak af fra hospitalet for at opleve musikaften på Taverna Zorba og hilse på vennerne. I pausen spillede han med ”Gypsy King” Jimmy.

I torsdags var der musikaften for stamgæster på Taverna Zorba i Aalborg. En tradition Costa startede, da han drev den græske restaurant Hos Costa, og som nu videreføres af Marius på Taverna Zorba.

Vi havde godt hørt, at Costa er alvorligt syg med lungekræft, men det overraskede os alligevel ikke, da han dukkede op. Han havde rykket droppet ud og var med Birgits hjælp flygtet fra hospitalet. (Overstregningen er en rettelse: Han flygtede uden hendes hjælp – se Birgits kommentar).

Gadekompagniet, som til lejligheden kaldte sig Souvlaki Brothers, spillede nostalgi-rock, og i pausen gik Costa på scenen sammen med en anden gæst, ”Gypsy King” Jimmy. I videoklippet herunder fornemmer man måske Costas karisma og den stemning, som herskede på Hos Costa i gamle dage.

Costa har altid omgivet sig med musikere, fest og farver. Under flugten fra hospitalet glemte han at få brillerne med, men hverken det eller forbindingen om venstre hånd forhindrede ham i at give et nummer.

Eller se den på YouTube

Tak til Marius og familie for en god aften på Taverna Zorba og god bedring til Costa, Matheos Constantinou.

Relateret:

Den bedste af alle mærkater

8 svar

Den nye mærkat til postkassen kom forleden: Reklamer og gratisaviser – Nej Tak. Noget af det bedste siden penicillin og befrielsen i 1945.

Reklamer nej takSelvom teksten savner lyriske kvaliteter, hører den til min yndlingslæsning og overgås kun af Stille flyder Don, Harry Potter og nogle stykker mere.

Jeg går dagligt (undtaget søn- og helligdage) ned til postkassen i skel for at læse mærkaten og glæde mig over, at dens knappe budskab er feset ind.

Befrielsen for reklametryksager er ikke helt så stort som stavnsbåndets ophævelse eller befrielsen i 1945, men når jeg ser mærkaten, forstår jeg levende, hvorfor de begivenheder udløste store følelser.

Friheden er dyrebar! Også selvom ordningen ikke omfatter rudekuverter.

 

Indbrud

8 svar

Naboen har vist haft indbrud. I går aftes havde de i hvert fald besøg af politiet, som gik rundt med politistavlygter og så på vinduer.

Den ene betjent betjente endda en hammer og slog søm i en vinduesramme. Det kan man da kalde service og endda uden for normal arbejdstid.

Man burde jo nok holde øje med naboens hus, men vi har ikke for vane at trykke næsen mod vinduet og har ikke set en pind. Jeg var nok heller ikke skredet til civil anholdelse:

”Kan De straks lægge de koster tilbage! Klokken er nu xx:yy, og De er anholdt i dronningens navn.”

Man skal huske det med dronningen, hvis man vil have return on investment for apanagen, men jeg havde nu nok bare ringet til politiet. Hvis jeg altså havde set noget.

Indbrud hos naboen er ubehagelig tæt på. De skal altså ikke bryde sig om at bryde ind her, men gør de det alligevel, håber jeg sørme, at de hugger det gamle fjernsyn.

Det er dog nok for optimistisk. Der er mere, de hjertens gerne må stjæle, men hvordan lokke dem til at snuppe fx computerne og printerne i kælderens digitale kirkegårdsafsnit?

Det ville også fryde mig inderligt, hvis de løb med plæneklipperen, hækkesaksen og sneskovlen, men nok kun kortvarigt. Jeg kan fantasere, men er ikke fantast.

Bedste bud er nok de store papkasser med frasorterede bøger. Selvfølgelig er det en fordom, at indbrudstyve ved mere om fladskærme end om bøger, men jeg kunne prøve at lægge en seddel øverst i kasserne:

”Sjældne og kostbare førsteudgaver til Sotheby’s auktion, 34-35 New Bond Street GB-London W1A 2AA England”

Går den, så går den.