Endelig er jeg færdig med at male to af de fem kælderrum. Det tog længere tid end forventet, og jeg var tæt på at gå kælderkold.
Godt jeg ventede med projektet, til jeg kom på efterløn. Ellers havde det kostet mindst en sommerferie, for der er tørretid og 11-timersregel, man skal komme hviledagen i hu, at man holder den herlig, og ord som ”dækningsbidrag” får helt ny betydning.
Det gamle musikanlæg døde med en langvarig skratten. Nu har vi omsider fået et nyt, og jeg er som manden, der får vand efter en ørkenvandring.
Scott Joplin
Det gamle anlæg var fra CD’ens barndomsår, men det tjente os godt og spillede glimrende, indtil …
Jeg havde travlt med andre ting (især med at male i kælderen), men en dag tog jeg mig sammen og købte et nyt anlæg i HiFi Klubben – sådan en forvokset madkasse, der kan en hel masse, samt et par nye kvalitetshøjttalere.
Jeg er som manden, der tilbydes vand efter en ørkenvandring. Jeg er en dinosaur, det ved jeg godt, men med streaming af musik er jeg også (og omsider) trådt ind i det 21. århundrede.
Forleden tørrede jeg støv af guitaren og fandt børnesangbogen, ”De små synger”.
I mine yngre dage var jeg hårdhudet. På venstre hånds fingerspidser altså – jeg spillede nemlig guitar hver dag.
Klassisk og nogenlunde habilt, men så heller ikke bedre og kun i drømmene så godt som fx John Williams:
(14. februar 2023: Beklager, videoen er ikke længere tilgængelig på YouTube)
På cementfabrikken var det imidlertid svært at holde højre hånds negle intakte, og så kom der også en computer med i kampen om min fritid.
Det korte af det lange er, at guitaren har henstået i en krog i 15-20 år, og fingerspidserne er blevet babybløde.
Forleden fandt jeg så guitaren frem igen. Fingrene er blevet stive, men det er kun et spørgsmål om øvelse. Jeg sporede hurtigt fremgang, men uden hård hud kan man ikke spille ret længe, før det gør ondt.
Jeg måtte lade guitaren stå nogle dage. Jeg må gå langsommere frem; fingerspidserne skal hærdes langsomt her i starten.