Kategoriarkiv: Småsnak

Løst og fast om forskellige emner.

Så tøede vi op

21 svar

Just hjemkommet fra 2 ugers ferie i det græske opdager vi, at håndværkerne har slukket for dybfryseren. Yrrrk!

Mens vi var på ferie, huserede håndværkerne, og selvom de ikke er helt færdige, ser det godt ud.

Men, menne, men: De har på et tidspunkt slukket for dybfryseren (formentlig fredag efter temperaturen at dømme), og nu har jeg brugt +2 timer på at ”fiske” og lave en liste over det ødelagte, så vi kan estimere et beløb.

Jeg behøver vist ikke udpensle, hvad der sker med fx berberiandelever, når …

Det var ikke lige den hjemkomst, vi havde set frem til. Yrrrk!

Om det var en god ferie på Samos? Jo da, men mere herom senere. Stemningen liiige nu er ikke til ferielyrik.

/Eric

Tyrannosaurus hveps

6 svar

Jeg er aldrig syg, næsten, men i dag kom forkølelsen brusende og skyllede mig hjem til ro og helbredelse. Lidet anede jeg, hvad der ventede.

En vandgran er ganske køn, men den drysser som bare pokker.

En vandgran er ganske køn, men den drysser som bare pokker.

Når flodbølgen rammer, har man to valg: Man kan klamre sig til et træ, eller man kan flyde med strømmen. Jeg valgte det sidste og flød hjem.

Jeg så frem til at emballere mig i tøj og vattæppe og få hovedet vandret i flugtstolen med en køkkenrulle inden for rækkevidde. Bare lukke øjnene og lytte til fuglesang, you know.

Men hvad ventede mig? Jeg havde glemt, at det var i dag, de skulle fælde træer. Nåledrysseren i forhaven er væk og den kinesiske vandgran ditto, og en motorsav er i gang med lærketræet, som står stod ganske tæt på udestuen.

Det larmer helt vildt – som en arrig tyrannosaurus hveps.

Men det får vel en ende, og til efteråret slipper vi for en milliard nåle på græsplæne, fortov og ikke mindst i tagrender og nedløb.

Det vil jeg absolut ikke snøfte over. Så, nu blev han endelig færdig …

/Eric

Solsorteungens skrig

10 svar

Jeg sad på terrassen med den bærbare på skødet, da skriget lød – nærmest som en trillefløjte. Det blev solsorteungens sidste.

I foråret så solsortefar så flot ud i sin blanke smoking, men nu, efter flere kuld unger, ligner han en lazaron, så forpjusket er han.

En af ungerne hoppede rundt og pikkede i græsplænen i går. Den var næsten voksen. Det bredmundede var gået af den, og den havde flot, nyt tøj, der sad som støbt. Kun på issen strittede endnu lidt karsehår.

Tot forsøgte at snige sig ind på den i ly af æbletræet, jeg skulle lige til at komme ungen til undsætning, men så fløj den op i syrenen og skældte ud.

Tot sjoskede mjavende tilbage til sin stolehynde. Man kan høre, når han er ramt på stoltheden, eller hvad katte nu har på stolthedens plads.

Solsorteungen genoptog sin søgen efter føde, og jeg blev opslugt af computeren.

Læs resten →