Kategoriarkiv: Sprog

Sproglig byggesjusk

Skriv et svar

Journalister er sprogets håndværkere, og gang på gang falder man over deres byggesjusk.

Når man bliver ældre, forventer alle, at man begynder at vrisse. Jeg vil ikke skuffe. I dag vil jeg vrisse over journalisternes omsiggribende (herligt vrisseord) mishandling af sproget.

Noget af det alvorligste byggesjusk, jeg har hørt på det sidste, var i dagens TV-avis på DR. Her sagde en journalist i et indlæg om privathospitaler, at:

“…har julefreden lagt sig.”

Det næste bliver vel, at vinden sænker sig, og at året løjer af.

Og så er der gradbøjningen af tillægsord som “alvorlig”. I de gode gamle dage (typisk vrissevending) blev det gradbøjet “alvorlig, alvorligere, alvorligst”.

Det gjorde dansk til et dejlig svært sprog, fordi det var svært at gennemskue, hvornår man i stedet skulle bruge “mere” og “mest”. Det gjorde, at man kunne kende forskel på “dem” og så os. Hvis en vankundig f.eks. sagde: “blå, blåere, blåest”, var vedkommende helt klart en af “dem”.

Nu går journalisterne i front og gradbøjer i flæng med “mere” og “mest”. Det forfladiger sproget og gør det så nemt at lære, at det må undre, at DF ikke for længst har fremsat lovforslag.

En rask lille søgning på konstruktionen “mest alvorlig” giver følgende resultat:

  • Jyllandsposten 264 forekomster
  • Berlingske 262
  • TV2 124
  • Politiken 94
  • DR 36

Nå, men det er nok desværre en uafvendelig tendens for komplicerede tillægsord med mere end én stavelse. I anledning af julen skal jeg undlade at tvære i journalisternes brug af “hans” og “sin”.

Vrisse, vrisse!

Forbud, forbudskulturen og julepynt

Skriv et svar

Danmark er et frit land, siger vi, men alligevel mener mange, at meget skulle forbydes.

Mange brokker sig højlydt, når noget bliver forbudt eller påbudt. Tænk bare på rygeloven og den tvungne brug af sikkerhedsseler. Så bliver der talt om “Forbudsdanmark” og indgreb i den personlige frihed.

Underligt nok var der ikke mange, der brokkede sig, da det blev forbudt at tale i håndholdt mobiltelefon, når man kører bil. Det forbud har mange bare valgt at ignorere.

Set i lyset af denne indignation og civile ulydighed, er det paradoksalt, at vi har en fast vending i sproget, som hedder: “det skulle forbydes!”

På Facebook er der ikke færre end 21 grupper, som hedder et eller andet med “forbydes”, og op mod 20 grupper går ind for, at noget skulle være forbudt. Meget af det er selvfølgelig noget pjat, men selv når vi pjatter, gør vi det med krav om forbud.

Så vi er mere end villige til at udstede forbud mod hvad som helst, bare det irriterer eller indignerer OS. Tolerancen er meget lille.

Politisk manifesterer forbudskulturen sig med Dansk Folkeparti (DF). DF har gjort “det skulle forbydes” til sit politiske program. Det er helt utroligt, så meget DF ønsker at forbyde, og “nultolerance” er et af deres yndlingsord. Jeg kan ikke på stående fod komme i tanker om noget som helst, de ønsker at tillade.

Selv et fantastisk tolerant menneske som jeg har en rem af huden. Jeg tilstår, at jeg har meldt mig ind i en Facebookgruppe, som hedder: “Ingen julepynt i butikkerne før 1. dec.!”

Mit samfundsmæssige alibi er selvfølgelig, at julepyntens lysorgie er et vanvittigt energifråds; men sandheden er, at jeg får kvalme af at blive julet om så længe og så meget, og jeg bliver så umanerlig træt af at høre munter julemusik i månedsvis.

Det skulle simpelthen forbydes!

/Eric

Socialisten Obama, irakisk udseende og andet vrøvl

Skriv et svar

Undertiden er der så meget dumhed og vrøvl i fjernsynets nyhedsudsendelser, at jeg bliver lettere deprimeret.

En ung amerikansk mand er helt overbevist om (“I firmly believe”), at Obama er socialist. Det er fint nok, at den danske journalist dokumenterer den dybe uvidenhed i dele af den amerikanske befolkning, men konfronteret hermed (igen) bliver jeg alligevel lettere deprimeret.

I dag fortalte TV2Nord så om et røveri i Nørresundby, og et kontrolopslag på deres hjemmeside viste, at jeg hørte rigtigt.

Politiet efterlyser en mand, som er “irakisk af udseende”.

De kan kun have det fra ofrene eller vidner. Den efterlyste har også “Elvis-hår”. Er det måske specielt irakisk? Hvorfor ikke syrisk, palæstinensisk, iransk, jordansk eller israelsk?

Nu skal man jo ikke tage alt i TV for gode varer. Ganske vist ynder politiet sjove ord som “eftersætte”, men det er ikke nødvendigvis politiet, der formulerer sig så ultrakvajet; men i så fald må det være TV2Nord, der formidler vidne-vrøvl.

Som signalement er “irakisk” lige så præcist som “dansk” eller “norsk”.

Nå, men heldigvis er der også ting, der kan trække i smilebåndet. I går var det DR’s skilt med “tvangsaktion” i stedet for “tvangsauktion”. Midt i al elendigheden blev der plads til et smil.

/Eric