Kategoriarkiv: Sprog

Ordenes oprindelse

3 svar

Mange, mange danske ord kommer fra oldnordisk, men der er også mange låneord fra andre sprog, og oprindelsen kan være ganske overraskende.

Det kan være ganske sjovt at slå tilfældige ord op i ordbogen (fx Den Danske Ordbog) og se, hvad de kommer af. Dagligdags ord som fx bord, stol, mad, seng osv. kommer gerne fra oldnordisk, men ikke overraskende er der mange låneord for importerede varer, begreber, viden og teknik, og det er ikke latin det hele – langt fra.

Et godt dansk ord som alarm kommer fra fransk alarme, som igen kommer af italiensk all’ arme – ”til våben!”

Slår man inspireret heraf forskellige våben op, finder man bl.a., at sabel kommer via tysk fra ungarsk száblya, mens kårde er fra nedertysk korde, beslægtet med et persisk ord der betyder ”kniv”. Økse og sværd er derimod gode gamle oldnordiske ord (øx og sverð).

Læs resten →

Politikernes kodesprog

8 svar

Politikere siger ét og mener noget andet. Kodesproget kan være svært at forstå, men her er hjælp til nogle af de hyppigst brugte vendinger.

Reform:

Hvis Folketinget vedtager en reform, kan man være stensikker på, at det er forringelser på et eller flere områder.

Serviceeftersyn:

Proformaundersøgelse af noget man vil lave om på af politiske grunde.

Velfærd:

Den velfærd man ikke sparer helt så meget på.

Vi skal have råd til velfærd:

Varsler besparelser på områder, som tidligere faldt ind under begrebet velfærd.

Læs resten →

Motiveret af piraterne eller søværnet?

4 svar

To gidsler omkom, da det danske krigsskib Absalon beskød et skib, kapret af somaliske pirater. Men blev gidslerne motiveret til at dø?

En kommandør i Søværnets Operative Kommando blev interviewet til TV avisen i aftes. Mit ærinde er ikke at hænge kommandøren ud, for enhver kan sikkert komme til at sige noget fjollet, når man ikke er vant til at få stukket en mikrofon i næsen. Men hans formulering var bemærkelsesværdig:

”Vi er ikke sikre på, at det er Absalons beskydning der har … der har, fået dem til at afgå ved døden.”

Han har sikkert ledt efter en passende mild og respektfuld formulering – bemærk pausen og gentagelsen af ”der har”.

Men ”Fået dem til”? Som om de blev motiveret eller tilskyndet til at gøre det af egen vilje.

Agensstrygning er et kendt fif, altså hvor man ikke nævner det agerende subjekt, men benytter en passivform. Det blev fx Radioavisen kritiseret for at gøre under vietnamkrigen: ”Hanoi blev bombet i nat.” – Hvem bombede Hanoi?

Kommandørens formulering går et skridt videre og vender den helt om, så ofrene bliver agerende subjekt. Selvom det næppe var tilsigtet, er det en finesse, jeg ikke har bemærket før.

Hvis jeg var skrupelløs politiker, ville jeg straks tage teknikken til mig. Jeg ved ikke lige hvordan, men der melder sig nok nogle ideer.