Medicinnedtrapningen var ingen succes, men der skulle en del til for at overbevise lægen herom.
Nu har jeg ingen intentioner om, at denne blog skal udvikle sig til en sygejournal, men forløbet har fyldt meget i min hverdag siden weekenden.
Som jeg skrev i sidste indlæg, endte stoppet for betablokkere med, at jeg fik hjertebanken og arytmisk puls ved den mindste anstrengelse.
Jeg fik en akuttid mandag formiddag. Først blev der taget hjertekardiogram, og dernæst målte lægen mit blodtryk.
Da målingerne var overstået, tog jeg den sidste betablokker, som jeg havde medbragt.
Lægen kunne ikke tolke kardiogrammet, som hun beskrev som ”kaotisk”. Hendes kollegaer kunne ikke hjælpe, så hun kontaktede eksperterne på kardiologisk og sendte dem billeder over sin mobiltelefon.
Derefter ventede jeg i en times tid, og jeg mærkede klar bedring pga. betablokkeren, inden jeg igen blev kaldt ind til lægen.
Eksperternes mening var, at kardiogrammet var helt normalt, og at betablokkere ville være ”overbehandling”.
