Husnavne

Gennem 25 år har jeg set dem masser af gange uden rigtig at se dem alligevel. Lidt ligesom det man først bemærker, når det er væk.

Husnavn

Det er husnavne, jeg tænker på – husnavnene i det ældre Vejgaard i og omkring Langgade.

Der er nok ikke så mange huse med navne, som der har været, men nogen er der da: Fortune, Home, Flid, Iris, Fruelund, Emelie anno 1913 og ikke at forglemme: Eros.

På nettet kan man finde mange flere eksempler – der er folk der samler på og har hjemmeside med husnavne.

I gamle dage havde gårde på landet navne, og ofte navne som havde noget med beliggenheden at gøre – fx Lindegaard eller et eller andet med holm. Så kunne man bedre finde dem.

Senere gav overklassen sine villaer navne, og det blev efterlignet af ejerne af mindre byhuse. Før husnumrenes tid var det også en praktisk ting.

I dag er det nok mest sommer-, fritids- og kolonihavehuse, der får navne.

Men ”Emelie anno 1913” er malet på for nylig. Det stod der i hvert fald ikke, da Google kørte forbi og tog billeder til Street View. Mon ikke også Fortune og Home er af nyere dato?

Der er noget nostalgi over husnavne, men de siger også noget om ejerne, som gav dem navnet.

Vores hus er fra 1947, og jeg synes ikke, det er hustypen, der skal have navn. Jeg ved heller ikke, hvad det skulle være.

Vi vandt ikke pengene i lotteriet, og ”Flid” ville få enhver, der ser forhaven, til at grine.

”Caissa”, som de fleste nok skal slå op, ville være for prætentiøst, men ”Stille!” kunne måske give folk noget at tænke over.

Afbestillingsforsikringen

Forleden var jeg ude med riven efter forsikringsselskaberne, så det må være på sin plads at skrive, at jeg i dag fik mail fra Europæiske, og at erstatningen for den aflyste rejse betales en af de nærmeste dage.

Det er okay.

/Eric

Afbestillingsforsikring og en smut til Sæby

Man kan sige meget om forsikringsselskaber, men det ville være urimeligt at beskylde dem for hastværk, når de skal udbetale erstatninger.

Julestjerner på Tenerife

Vi har en rejseafbestillingsforsikring hos Europæiske, og det er snart tre uger siden, jeg sendte dem al dokumentation for Grækenlandsrejsen, der blev aflyst pga. sygdom.

Jeg modtog et autosvar som kvittering, men siden har jeg intet hørt fra dem, selvom sagen synes klokkeklar.

I min mail spurgte jeg også, hvordan og hvorledes med den vinterferie på Tenerife, vi har bestilt for længe siden, så det har jeg heller ikke fået svar på.

I dag betalte jeg så den sidste portion af billetprisen for Tenerifeturen. Det er sikkert for egen risiko, for forsikringen dækker næppe, hvis jeg bliver syg igen, da jeg jo er i behandling.

Den besked får jeg måske, når vi er vendt hjem fra ferien. Sidst jeg skulle have erstatning fra et forsikringsselskab, formåede de at trække sagen i flere måneder, selvom den var helt banal.

Men det var det multinationale Chartis, og jeg gør måske Europæiske blodig uret, det vil tiden vise.

Jeg er nu ikke bekymret for at blive syg igen. Jeg har det strålende, og man skal ikke blive handlingslammet, fordi der er en fjern risiko.

Sæby

Som en lille erstatningsferie har vi booket værelse på et lille hotel i Sæby nogle dage i oktober. Med den aflyste rejse har vi en masse ferie til gode, og hvis vi ikke kommer i gang med at få den brugt, bliver der panik før lukketid i april.

Nu er Sæby ikke Grækenland, men det er en hyggelig lille by. Helles forældre havde sommerhus lidt nord for byen, og der tilbragte hun sin barndoms ferier. Det er omtrent 30 år siden, vi var der sidst, og det skal blive sjovt med et gensyn.

Jeg tror ikke, at byen har ændret sig ret meget, men der er da kommet nogle restauranter til, som skal prøves, og i dag bemærker vi andre ting, end vi gjorde dengang for mange år siden.

/Eric

Kættersk sundhed

Jeg fornemmer en vis vantro, når alle sundhedsindikatorer er gode, på trods af at man ryger, drikker mere end anbefalet og ikke dyrker motion.

Grønt lysI dag var jeg til det første møde af flere på Kardiologisk Ambulatorium. Sygeplejersken informerede sagligt og var god til at lytte, og hun sagde det, hun selvfølgelig skal sige om rygning, alkohol og motion.

Men hvis ikke det lige var fordi, jeg for nylig havde problemer med pumpeværket, og det nu er lidt træt efter strabadserne, er jeg nærmest irriterende sund set i lyset af min kætterske livsførelse.

Alle de ting, de har analyseret blodprøverne for, lyser grønt. Jeg husker ikke dem alle, men det er infektionstal, stofskifte, nyrehalløj, kolesterol (3,8) og sikkert en del mere. Blodtryk, hjerterytme, puls m.v. er også okay, og der er ikke antydning af åreforkalkning.

Der burde være mindst én indikator, der lyste pædagogisk rødt, så jeg kunne føle mig syndig og angre, men det er der ikke. Det undskylder jeg gerne, men det er jo ikke med vilje; sådan er det bare, og det kan jeg i al diskretion da kun være glad for.

Som det er, fristes man jo nærmest til at øge indtaget af tobak, æg og tandsmør. Det er heller ikke nødvendigvis sådan, at jeg ikke efterlever Sundhedsstyrelsens anbefaling om max antal genstande.

Det er blot ikke en af de nyeste anbefalinger – der er sikkert en af de gamle, der passer bedre. Nye anbefalinger må være for nye modeller.

Men spøg til side: Det er formidabelt, at der følges op, når man har været i hospitalsbehandling. Det er ikke bare på værksted og så hjem igen, når pumpen er smurt op og kører. Nej, de følger udviklingen, justerer evt. på medicinen osv.

Om en måned er der møde igen, og de vil også skanne hjertet.

Man læser og hører så meget negativt om sundhedsvæsenet, om overbelægning, ventetider, travlhed, stress osv. Det hverken kan eller vil jeg kloge mig på.

Jeg kan bare sige, at det lillebitte hjørne, jeg har mødt, har fyldt mig med beundring og taknemmelighed. Her har de styr på tingene, og jeg føler mig i trygge hænder.

Det sidste er ikke værst.

/Eric