Hussalg og svenske kroner

Det var fire gode uger på Malta; de tåler en gentagelse. Vejret var sommerligt de sidste to uger inden hjemrejsen den 15. marts – skønt!

Siden hjemkomsten har vi haft hu-hej travlt med at få huset sat til salg, med alt hvad dertil hører af mæglerkontakt, tilstandsrapporter, energimærkning og rengøring som en hvid tornado.

Hvordan klarer folk det, hvis de har et arbejde og evt. børn at passe?

Mens vi var på ferie, satte håndværkere to kælderværelser i tip-top stand, og der var en film af håndværkerstøv over alt, da vi kom hjem. Vi har brugt megen tid på rengøring og oprydning.

Første fremvisning var onsdag eftermiddag, og vi tog ind til centrum, hvor vi bl.a. nød en sodavand på Klostertorvet. Solen strålede, og næsten alle borde på torvet var optaget af unge mennesker, som hellere burde læse lektier. Men det er først på måneden, og selvom det lyder utroligt, husker jeg, hvordan det var.

Klostertorvet

Klostertorvet i Aalborg

Læs resten

Ferie og ejendomshandel på Malta

Vi har taget hul på vores tredje ferieuge her på Malta, og tiden er bl.a. gået med at købe en lejlighed. Altså ikke på Malta, men i Aalborg.

Fra gårdhaven

Fra gårdhaven

Der er ikke den store fare for at blive smittet med børnesygdomme her i Mellieha Holiday Centre. Der er nemlig meget få børn på denne årstid, og langt de fleste gæster er (som os) grå i toppen. Om sommeren er der sikkert mange flere børn og helt sikkert for varmt.

Læs resten

Pranger ved et tilfælde

Jeg prutter aldrig om prisen, jeg føler ubehag bare ved tanken. Jeg er nok konfliktsky og vil ikke antyde, at sælger er uhæderlig. Er prisen for høj, køber jeg ikke. Slut prut.

Loppemarked

Loppemarked

Måske skyldes det manglende øvelse. Jeg har aldrig handlet heste, brugte biler eller ejendomme, hvor prisen traditionelt er til forhandling, og jeg skyr loppemarkeder, hvor den mindste trængsel giver mig klaustrofobi. Som i supermarkedet betaler jeg bare det, der står på prismærket, eller jeg lader varen ligge.

Læs resten