To stamgæster mødes på bodegaen, og den ene har en overraskende nyhed.
Lisbeth, en fra kassen og så en til Børge hvis han har fortjent det. – Hvad så Børge?
Ja hvad så, hvornår var du her sidst?
Tirsdag vistnok.
Nærig-Niels vandt på de døde duer.
Så kunne han vel ikke krybe uden om at give en omgang?
Nej, det må have pint ham grusomt. Han er sgu så nærig, at han aldrig ville opdage det, hvis konen broderede ”Hvil i fred” i hans tegnebog.
En spadseretur førte mig op på Signalbakken, hvorfra der er en fin udsigt over Aalborg. Signalbakken har sin egen historie.
Udsigt fra Signalbakken – beklager billedkvaliteten.
Der er gået for meget lænestol i den på det sidste. Regn eller latente trusler om regn har effektivt lagt en dæmper på cyklens sommerkådhed, og jeg har simpelthen rørt mig for lidt.
”Det skal der gøres noget ved,” tænkte jeg energisk forleden dag. Efter knap 100 meters spadseretur, blev jeg overfaldet af en byge, som tvang mig til hastig retræte. Jeg var strygetør, da jeg kom hjem.
I formiddags gjorde jeg så et nyt forsøg, og klog af skade puttede jeg en lille paraply i skuldertasken. Det er en slags magi: Når man tager paraply med, holder det tørt. Det er samme slags magi, som får taxien til at komme straks, hvis man tænder en smøg.
To stamgæster mødes på bodegaen og snakker om Stille-Søren, der ikke har vist sig et stykke tid.
Lisbeth, en fra kassen og en til Polle hvis han har fortjent det. – Nå, hvad så Polle?
Ja, hvad så.
Har du set noget til Stille på det sidste? Jeg synes, det er længe siden.
Stille er blevet hellig.
Det er løgn!
Nej, gu er det ej. Han har fået dame på og er blevet frelst. Jeg rendte ind i dem i supermarkedet, og så spurgte jeg ham, hvordan det gik – long time no see osv. Stille stod bare der og grinede fjoget, og så sagde pigebarnet: ”Søren har fundet Jesus.”