Vi har taget hul på Leros-ferien og nyder den i fulde drag.
Der boede mennesker på Leros, længe før Homer var knægt, og skønt interessant er øens lange historie for lang til dette indlæg.
Leros er en fredelig ø med langt færre turister i forhold til lokale end på øer som fx Kreta, Rhodos og Santorini. Det skyldes nok primært, at landingsbanen er for kort til jetfly.
Der er ca. 8.200 venlige fastboende, og de fleste turister bor i Alinda nord for Agia Marina. Det er der, man havner i dag, hvis man tager en af de få charterrejser, som udbydes på det danske marked.
Vi bor i Panteli, der ligger syd for Agia Marina i en dal, der går fra Platanos’ periferi ned til Panteli Bay. Panteli var og er et fiskerleje, men ”byen” er kravlet opad mod Platanos. Hvis du er desorienteret, kan du se på Google Maps.
Panteli Bay er en romantisk juvel med en lille havn og nogle få taverner og caféer langs stranden. Her går vi ned hver aften for først at få en aperitif, mens solen går ned, og siden spise på en af de gode taverner.
Nikis Studios
Vi bor på Nikis Studios, som er et familiedrevet lejlighedshotel. Der er vel omkring 16 lejligheder, og vi har en af de tre lidt større, som ud over stue med seng, sofaarrangement, spisebord og tekøkken også har et køjeværelse.
Nå ja, et badeværelse er der da også.
Den overdækkede terrasse er vel omkring 12 m² stor og er i skygge til ud på aftenen. Her ynder vi at sidde med udsigt til den gamle johanitterborg højt, højt oppe.
Lejlighederne er lidt slidte, og det er så som så med køkkenudstyr, men vi medbringer lidt hjemmefra, og udover morgenmad og frokost skal vi ikke kokkerere.
Maria, der styrer foretagendet, er en hjertevarm kvinde med en latter, der er mere smitsom end ebola. Hun taler flydende engelsk. Både hun og manden George har (som så mange andre grækere) arbejdet i Australien, og det høres på accenten.
Der er pool, og når de fleste andre gæster er rejst i løbet af denne uge, skal jeg have mig nogle svømmeture – jeg er ikke så meget for at svømme slalom.
Restaurant Psaropoula
Vores foretrukne taverne er Psaropoula, men vi besøger også Zorbas af og til. Begge steder er gode. Psaropoula har eksisteret siden 1962, så mon ikke Apostolis er søn af grundlæggeren?
Når man som vi har været gæster i årevis, mødes man med en overvældende gæstfrihed og taknemmelighed for, at man vender tilbage.
Vi bemærkede i fjor, at Apostolis’ engelske var blevet en del bedre, og udviklingen er fortsat, så han arbejder på sagen, selvom han vel er omkring 60 år gammel.
I år er der ligesom også lagt en ny stil. Der er to nye tjenere, menukortet er ”renoveret,” og Apostolis er mere aktiv med at servere end tidligere.
Den første aften, søndag, bemærkede vi med bedrøvelse, at ged er forsvundet fra menukortet, og vi spurgte tjeneren, om det var slut med ged. Svaret var, at de kun lavede det engang imellem.
Vi gav udtryk for, at dagen efter gerne måtte være en af de gange, og minsandten om ikke der mandag var langtidsstegt ged – tilberedt portionsvis i ”kugler” af dobbelt bagepapir med squash og kartofler. Det var smørmørt og smagte formidabelt. På billedet herunder er “kuglen” pakket ud.
Forretten var i øvrigt en lerotisk specialitet: saltet makrel. Vi delte én portion – fisken er virkelig hvinende salt!
Spadsereture
Det er bedst (læs: ikke så drønvarmt) at spadsere om morgenen og formiddagen, så det er den tid, vi vælger til at handle ind eller fx spadsere til Agia Marina.
Temperaturen i dagtimerne ligger mellem 26 og 28°, men der er meget varmere i solen.
For at komme til Platanos skal man først op, og fra Platanos torv kan man så gå ned ad en lang og stejl bakke for at komme til Agia Marina.
Det gjorde vi i dag, og vi fik cappuccino på ”Café Mågen” i Agia Marinas havn, mens vi gloede på fiskerne og sceneriet. For vistnok første gang så vi en måge på Leros – se billedet øverst.
Krager synes at have overtaget mågernes rolle. Kragerne er mindre end deres danske artsfæller, men de taler nøjagtig samme sprog.
Turen frem og tilbage er kun 3,3 km, men især hjemturen er sej i varmen – stigningen på det sidste stykke op til Platanos er 10 %.
Når man så er oppe på torvet og tørrer sveden af panden, kan man lige så godt købe et af bagerens gode brød – de koster kun 1 – 1,2 €, og når man skærer, er skorpen som shrapnel.
Vi overvejer igen at prøve, om vi kan leje cykler og således komme lidt videre omkring, men foreløbig har det ingen hast. Vi keder os hverken på småturene eller terrassen. For Helle især er det pragtfuldt at komme helt ned i gear.
Vi er slet ikke afvisende over for tanken om at være her i endnu længere tid, når også Helle bliver arbejdsfri, og Grækenlands vejr i oktober er ikke så lidt bedre end efterårsrusk i DK.
Men det er fremtidsmusik, i dag nyder vi bare i dag.
Relateret:
- Rejse med forhindringer
- Nyt og gammelt på Leros
- Fuldmåne og uvejr på Leros
- Lad på Leros
- Sightseeing og støj på Leros
- Efter ferien, bladene falder
/Eric
Hej Eric . Vi er et ægtepar fra Skagen der er kommet fast på Leros i 15-16 år nu .Vi har boet på Happiness de fleste af årene hos familien Varnas hvor især sønnen Takis og hans kone Eglantine er blevet nære venner: Takis arbejder dels på sygehuset som sygeplejer og dels på den psykiatriske skadestue ( tror jeg man kalder det ) og har været foregangsmand for det lokale bloddonor netværk og nu har de startet noget Search & Rescue op ( lidt som Beredskabet i DK ) vi har været ude og se sygehuset et par gange – første gang så det ud som da Mussolini byggede det i 30 erne , senere er det blevet opgraderet kraftigt pga. store donationer fra Frankrig ( selv en CT scanner har de fået )
Du skrive at i går rundt , så får i da ikke den samme fornøjelse af frihed og opdagelse .Mikn kone og jeg kører på hver vores scooter ( hun vil sgu ikke sidde bagpå ) og dem har vi haft med på færgen når vi har besøgt de nærliggende øer , Samos , Kalymnos , Lipsi osv. det er virkligt praktisk .Sidste gang vi var på Leros i 2019 kørte jeg over 500 km på min maskine , så manm kommer rundt .Vi skulle have været 12 afsted i 2020 for at fejre vores 2 x 60 års fødselsdage , det forhindrede Coronaen os i – der skulle vi nemlig have boet hos Maria på Nikis ( vi fik lavet briller hos netop Niki , datteren i 2019 , noget billigere end i DK ) Men hov , det jeg ville srive egentlig det var at Mixalis på Happines lejer elcykler ud .Gå ind og snak med Despina ( frisøren ) hun taler engelsk og er datter af Mixalis og Eftehia .
Leros er et dejligt sted og tak for tips. Det med elcyklerne lyder rigtig godt. Studios Happiness har jeg lokaliseret, men hvor finder jeg datteren? Jeg har ikke lige nogen erindring om en frisør i Panteli.
Jeg har sagt det før, men du formår at formidle hvorfor ferie på samme sted flere gange også har en kvalitet. Må I nyde fælles afslapning med tid til bare at være
Tak Lene 🙂 En af flere væsentlige kvaliteter ved at besøge et sted mere end én gang, er de personlige kontakter, man får. At kalde dem venskaber er måske at overdrive, men det snerper 😉
Sprog er en næsten uundværlig faktor i kommunikation. Det gælder både krager og måger og ikke mindst Apostolis opgraderede engelsk-kundskaber, så der ikke går ged i det.
Det noteres med en stille fornøjelse 😉 , at tanken om på sigt at omadressere Livsnyderiets post til længere ophold i det relativ stressfrie græske øhav, eventuelt i en vekselvirkning med en eller flere matrikler på Sicilien, spiller i en hørbar toneart, omend det er fremtidsmusik primo 202X.
Nå, med længere ophold tænker vi mere på, at tre uger, som i dag er maksimum dikteret af arbejdet, uden problemer kan udvides til 4 eller 5. Det er i hvert fald ikke en ubehagelig tanke at lege med 🙂
Det er altid rart at have noget at glæde sig til – man må aldrig gå ned på (rejse)planer, og det gør I vist heller ikke.
Man kommer vist helt ned i gear på Leros, og med en størrelse på næsten præcis halvdelen af Samsø, kunne man vel nå at se hele øen, hvis man kan få fat i en brugbar cykel. De har nok bare ikke elcykler dernede, kunne jeg forestille mig?
Nedgearing er i hvert fald mulig 🙂
Vi har tidligere været på bustur øen rundt, men vil gerne kunne vælge målene mere selektivt. I dag tager vi nok til hovedbyen Lakki og vil se, om ikke vi dér kan leje cykler. Jeg tvivler på, at der er elcykler – vi har endnu ikke set nogen.