Vi har taget hul på Leros-ferien og nyder den i fulde drag.

Der boede mennesker på Leros, længe før Homer var knægt, og skønt interessant er øens lange historie for lang til dette indlæg.

Leros er en fredelig ø med langt færre turister i forhold til lokale end på øer som fx Kreta, Rhodos og Santorini. Det skyldes nok primært, at landingsbanen er for kort til jetfly.

Der er ca. 8.200 venlige fastboende, og de fleste turister bor i Alinda nord for Agia Marina. Det er der, man havner i dag, hvis man tager en af de få charterrejser, som udbydes på det danske marked.

Vi bor i Panteli, der ligger syd for Agia Marina i en dal, der går fra Platanos’ periferi ned til Panteli Bay. Panteli var og er et fiskerleje, men ”byen” er kravlet opad mod Platanos. Hvis du er desorienteret, kan du se på Google Maps.

Panteli Bay er en romantisk juvel med en lille havn og nogle få taverner og caféer langs stranden. Her går vi ned hver aften for først at få en aperitif, mens solen går ned, og siden spise på en af de gode taverner.

Nikis Studios

Vi bor på Nikis Studios, som er et familiedrevet lejlighedshotel. Der er vel omkring 16 lejligheder, og vi har en af de tre lidt større, som ud over stue med seng, sofaarrangement, spisebord og tekøkken også har et køjeværelse.

Nå ja, et badeværelse er der da også.

Den overdækkede terrasse er vel omkring 12 m² stor og er i skygge til ud på aftenen. Her ynder vi at sidde med udsigt til den gamle johanitterborg højt, højt oppe.

Lejlighederne er lidt slidte, og det er så som så med køkkenudstyr, men vi medbringer lidt hjemmefra, og udover morgenmad og frokost skal vi ikke kokkerere.

Maria, der styrer foretagendet, er en hjertevarm kvinde med en latter, der er mere smitsom end ebola. Hun taler flydende engelsk. Både hun og manden George har (som så mange andre grækere) arbejdet i Australien, og det høres på accenten.

Der er pool, og når de fleste andre gæster er rejst i løbet af denne uge, skal jeg have mig nogle svømmeture – jeg er ikke så meget for at svømme slalom.

Restaurant Psaropoula

Vores foretrukne taverne er Psaropoula, men vi besøger også Zorbas af og til. Begge steder er gode. Psaropoula har eksisteret siden 1962, så mon ikke Apostolis er søn af grundlæggeren?

Når man som vi har været gæster i årevis, mødes man med en overvældende gæstfrihed og taknemmelighed for, at man vender tilbage.

Vi bemærkede i fjor, at Apostolis’ engelske var blevet en del bedre, og udviklingen er fortsat, så han arbejder på sagen, selvom han vel er omkring 60 år gammel.

I år er der ligesom også lagt en ny stil. Der er to nye tjenere, menukortet er ”renoveret,” og Apostolis er mere aktiv med at servere end tidligere.

Den første aften, søndag, bemærkede vi med bedrøvelse, at ged er forsvundet fra menukortet, og vi spurgte tjeneren, om det var slut med ged. Svaret var, at de kun lavede det engang imellem.

Vi gav udtryk for, at dagen efter gerne måtte være en af de gange, og minsandten om ikke der mandag var langtidsstegt ged – tilberedt portionsvis i ”kugler” af dobbelt bagepapir med squash og kartofler. Det var smørmørt og smagte formidabelt. På billedet herunder er “kuglen” pakket ud.

Forretten var i øvrigt en lerotisk specialitet: saltet makrel. Vi delte én portion – fisken er virkelig hvinende salt!

Spadsereture

Det er bedst (læs: ikke så drønvarmt) at spadsere om morgenen og formiddagen, så det er den tid, vi vælger til at handle ind eller fx spadsere til Agia Marina.

Temperaturen i dagtimerne ligger mellem 26 og 28°, men der er meget varmere i solen.

For at komme til Platanos skal man først op, og fra Platanos torv kan man så gå ned ad en lang og stejl bakke for at komme til Agia Marina.

Det gjorde vi i dag, og vi fik cappuccino på ”Café Mågen” i Agia Marinas havn, mens vi gloede på fiskerne og sceneriet. For vistnok første gang så vi en måge på Leros – se billedet øverst.

Krager synes at have overtaget mågernes rolle. Kragerne er mindre end deres danske artsfæller, men de taler nøjagtig samme sprog.

Turen frem og tilbage er kun 3,3 km, men især hjemturen er sej i varmen – stigningen på det sidste stykke op til Platanos er 10 %.

Når man så er oppe på torvet og tørrer sveden af panden, kan man lige så godt købe et af bagerens gode brød – de koster kun 1 – 1,2 €, og når man skærer, er skorpen som shrapnel.

Vi overvejer igen at prøve, om vi kan leje cykler og således komme lidt videre omkring, men foreløbig har det ingen hast. Vi keder os hverken på småturene eller terrassen. For Helle især er det pragtfuldt at komme helt ned i gear.

Vi er slet ikke afvisende over for tanken om at være her i endnu længere tid, når også Helle bliver arbejdsfri, og Grækenlands vejr i oktober er ikke så lidt bedre end efterårsrusk i DK.

Men det er fremtidsmusik, i dag nyder vi bare i dag.

Relateret:

• Rejse med forhindringer
• Nyt og gammelt på Leros
• Fuldmåne og uvejr på Leros
• Lad på Leros
• Sightseeing og støj på Leros
• Efter ferien, bladene falder

/Eric