Barbarer som os har uforløst kulturelt potentiale, og chancen bød sig med en udstilling her i Siracusa, en udstilling af maleren Caravaggio.
Klik for større version.
Ja, det er altså ikke Caravaggio, der udstiller, for han døde i 1610, 38 år gammel, men da udstillingen er i et palazzo på domkirkepladsen få minutters gang fra lejligheden, var det en mulighed for at få lidt kulturel fernis på den matte overflade.
Min viden om klassiske, italienske malere har afgjort mangler. Mit indtryk fra flere museer er nemlig, at det foretrukne motiv var madonnaen og barnet i utallige variationer, indtil nogen blev alvorligt trætte af det og fandt på noget andet.
Eller nok rettere: Til nogen fandt på at betale for noget andet. Man må være fair og sige, at det er svært at male sanselige nymfer, hvis den eneste kunde er kirken, der vil have madonnaer.
Nu havde vi så muligheden for at se en af de helt store, en af barokkens pionerer som inspirerede generationer, bl.a. Rubens og Rembrandt for blot at nævne to af de kendte.
Vi besøgte Siracusas Caravaggio-udstilling, før vi gik på markedet. Åndelig føde fylder, men er vægtløs og levner plads i rygsækken til brød og bananer. Det er sværere at konsumere kultur med fisk i oppakningen.
Udstillingen
Billetsalget er lige inden for døren, 7 € per næse, og damen med de polerede negle taler nydeligt engelsk. En meter fra kasseapparatet står en smilende habit, som river talonerne af og lader os passere.
