Et sted vi holder af – Siracusa

I 2008 var vi på charterrejse til Sicilien, og en udflugt førte os til Siracusas gamle by. Det var kærlighed ved første blik.

Dengang vidste vi ikke, at det er nemt at tage toget fra Giardini Naxos, så vi valgte en bustur arrangeret af charterselskabet.

Den var halvdyr, og den unge guide ævlede non stop, men da vi havde 1½ time på egen hånd i Siracusas gamle by, følte vi os straks hjemme; det var kærlighed ved første blik.

Prægtige palazzi i værdigt forfald, krogede gader, gyder, piazzaer, porte – byen oser af historie og atmosfære. Den gamle by ligger på en forholdsvis lille ø, og det giver en slags intimitet.

Port i Siracusa

Den er ikke storslået som Venedig, den er mere luvslidt, men til gengæld er den meget ældre. Grækere grundlagde byen i 734 før vor tid, og den var en stormagt, længe før Rom førte sig frem. Siracusa var fx med til at banke Athen i den peloponnesiske krig.

Som en af mange historiske detaljer kan nævnes, at domkirkens søjler er fra et græsk tempel, som stod samme sted. Her kan man helt bogstaveligt føle historien.

Læs resten

Ved siden af sig selv. Dansk er en svær en #49

At være ved siden af sig selv er en fast vending i sproget, men tilstanden har vidtrækkende konsekvenser, hvis man tænker over det.

Jeg har været ved siden af mig selv i dag, og så er der trangt i lænestolen, hvis jeg skal være her begge to.

Rent logisk må jeg også være ude af mig selv, når jeg er ved siden af, og hvor er jeg så, hvis jeg er mig selv nærmest? Kan jeg hvile i mig selv?

Det er afgjort sværere at blive enig med sig selv. Det fører nemt til diskussion og selvmodsigelser.

Til gengæld er en del gør det selv-ting fysisk nemmere – fx at bide sig selv i halen, lægge bånd på sig selv og hive sig op ved håret. Man kan også se sig selv i øjnene uden spejl, og man kan spille firhændig solo.

Men det er en underlig tilstand; selvransagelse får en ubehagelig korporlig dimension, og man kan vanskeligt passe sig selv og samtidig være sig selv nok. At realisere sig selv er dobbeltarbejde.

Det er faktisk så broget og uoverskueligt, at jeg omgående vil trække mig ind i mig selv.

/Eric

Mistolkning | Fiktion #3

Opdigtede samtaler med katten som kunne være virkelige eksempler på misforståelsens kunst.

Tot

Miav?

Hva’ søren Misser, er du stået op.

Miav?

Er du sulten?

Miav.

Jamen, så finder vi noget til dig.

Miav.

(…)

Misseeer! Så er der mad.

Miav.

Hva’, vil du ikke ha’ noget alligevel? Det er da samme slags som det, du spiste i går.

Miav.

Kattens, kræsne kat. Du får ikke rejer!

Miav!

Er det fordi, du vil ud?

Miav.

Okay, og fang så en mus, din kræsenpind.

Miav.

(…)

Læs resten