Promenaden og Garibaldis overfart

16 svar

Når man rejser, er det interessant at se, hvordan skikke og adfærd afviger fra det, man kender hjemmefra.

Man risikerer selvfølgelig at udvide sin horisont og måske endda at udvikle tolerance for det lidt anderledes, men det har aldrig været risikofrit at rejse.

Giardini Naxos

Sicilianerne promenerer langs kysten, og herfra udskibede Garibaldi sin hær.

Det har slået os mange gange, i hvert fald i Syditalien, at når der er en fri- eller helligdag, strømmer folk ud på gaden; så er det tid at promenere.

I DK fylder man måske traileren med haveaffald og kører på genbrugspladsen, men her går man tur med familien, og man er i pænt tøj. Man møder bekendte, stopper, kindkysser, snakker, beundrer bambinoer – og går så videre.

Sådan var det i Siracusa den 25. april, Italiens befrielsesdag, og forleden den 1. maj her i Giardini Naxos. Promenadens rute er fast og ikke tilfældig, for et af formålene er netop at møde andre.

Tidligere var det også en lejlighed til at lade unge mennesker møde hinanden med familien som chaperone og garant for anstændigheden.

I Siracusas gamle by går turen fra marinaen langs havet til den historiske kilde, Fonte Aretusa, og evt. videre ud mod fortet. Man nyder aftensolen, og der er rige muligheder for at købe is på vejen.

I Giardini Naxos er det langs strandpromenaden, som vel er 2-3 kilometer lang, og som adskilles fra stranden af en halvmur, hvor man passende kan sidde og spise is.

Fra strandpromenaden i Giardini Naxos

Det tre mand brede fortov forvandles til en kødpølse, som snegler sig i to retninger. Man må sno sig for at komme frem.

Grupper af rebelske teenagere er dog ikke sammen med familien, men spiser is og flirter i klynger. Især pigerne er pænt klædt på og har perfektioneret spejlbilledet, før de gik ud. Ikke et hår sidder forkert.

Læs resten →

Til Giardini Naxos 2019

8 svar

Vi har så travlt med at nyde livet her på Sicilien, at der knap er tid til at blogge; jeg kan lige overkomme at føre en summarisk dagbog.

Alligevel er her et glimt.

Udsigt fra Taverna Naxos

På Taverna Naxos i Giardini Naxos

Mandag morgen fortsatte den sicilianske rejse, da vi tog nordpå fra Siracusa til Giardini Naxos.

Nogle dage forinden SMS’ede jeg taxi-Peppe, om han kunne hente os kl. 8 og køre os til stationen. Han svarede ”Thanks”, og så var den klaret.

Af sted

Jeg får puttet de forskelligfarvede poser med sorteret affald i de rette containere, og dernæst er det vores tur til at komme af sted.

Vi er nede 07:50, og taxien venter på Lungomare d’Ortigia ud for Via Teresa. Det er ikke Peppe, men Peppe har nok sagt til ham, at vi plejer at være i god tid.

Han stiller kontrolspørgsmålet: ”Railaway stazion?” – jeg svarer ”si”, og vi kører.

Egentlig er der iflg. Google kun 2,2 km at gå, men de føles som sømil og ville være besværlige med kufferter, ujævne fortove og høje kantstene.

Jeg forbløffes over den beskedne morgentrafik og kommenterer den på mit sparsomme italienske: ”Non c’è molto traffico?” Chaufføren svarer med et grin, at det bliver meget værre om en lille time, når alle i bambini skal køres i skole.

Den tid er forbi, hvor skolebørn kunne gå eller cykle selv. Nu han siger det, kan jeg godt huske, at Peppe tidligere har sagt det samme med slet skjult forargelse.

Turen til stationen koster kun 10 €, og chaufføren er mig for hurtig, så jeg ikke når at finde drikkepenge. Turen har kostet 10 € i årevis; man mærker ikke inflation på det punkt.

Toget kl. 08:44 er et regionaltog, men der er god plads, og sæderne er komfortable. Alternativet var et IC-tog 10:25, men det er senere fremme, billetterne koster næsten det dobbelte, og hvad glæde har vi af, at det går helt til Rom og ikke kun Messina?

Ankomst til Giardini Naxos

Læs resten →

Caravaggio i Siracusa

11 svar

Barbarer som os har uforløst kulturelt potentiale, og chancen bød sig med en udstilling her i Siracusa, en udstilling af maleren Caravaggio.

Caravaggio

Klik for større version.

Ja, det er altså ikke Caravaggio, der udstiller, for han døde i 1610, 38 år gammel, men da udstillingen er i et palazzo på domkirkepladsen få minutters gang fra lejligheden, var det en mulighed for at få lidt kulturel fernis på den matte overflade.

Min viden om klassiske, italienske malere har afgjort mangler. Mit indtryk fra flere museer er nemlig, at det foretrukne motiv var madonnaen og barnet i utallige variationer, indtil nogen blev alvorligt trætte af det og fandt på noget andet.

Eller nok rettere: Til nogen fandt på at betale for noget andet. Man må være fair og sige, at det er svært at male sanselige nymfer, hvis den eneste kunde er kirken, der vil have madonnaer.

Nu havde vi så muligheden for at se en af de helt store, en af barokkens pionerer som inspirerede generationer, bl.a. Rubens og Rembrandt for blot at nævne to af de kendte.

Vi besøgte Siracusas Caravaggio-udstilling, før vi gik på markedet. Åndelig føde fylder, men er vægtløs og levner plads i rygsækken til brød og bananer. Det er sværere at konsumere kultur med fisk i oppakningen.

Udstillingen

Billetsalget er lige inden for døren, 7 € per næse, og damen med de polerede negle taler nydeligt engelsk. En meter fra kasseapparatet står en smilende habit, som river talonerne af og lader os passere.

Læs resten →