Tag-arkiv: Blæst

Storm igen

8 svar

Det stormer igen. Jeg bombarderes af blæselyde i mit pusterum, hvor jeg sidder og be’r til, at taget ikke blæser af, eller det der er værre.

Huset har bredside mod vest. Det suser og knager, regn pisker mod vinduerne, grene banker mod murene, og rosen svirper vinduet i udestuen. Jeg må se at få beskåret den rose, men ikke i dag.

En løs bølgeplade i terrassens halvtag klaprer, men terrassen er ikke kritisk. Værst lyder det, når grene slår mod altanens stålrækværk, så det runger med et ”donnnng!”.

Jeg tog fri, før stormen kulminerede, men det var alligevel en hård cykeltur – modvind og balancekunst i sidevind.

Jeg ville gerne hjem, for tænk nu hvis taget blæste af eller sådan noget. Ikke at jeg så kan gøre så meget, men solidaritet, moralsk opbakning og alt det der.

Fyrretræet bøjer sig som en flitsbue, ser jeg fra køkkenvinduet. Det er vildt det her! Kan det mon stå for presset? Nå, i det mindste rammer det ikke huset, hvis det knækker.

På fjernsynet er der havskum i Hirtshals og blæst om euroen.

 

Kan orkaner få noget i øjet? Dansk er en svær en #25

10 svar

Det trækker op til storm, og det puster liv i rablende associationer over det danske sprog. Har orkaner fx øjekastevinde?

Øjekast er egentlig ret makabert, når vi ikke snakker om orkaner, men er et øjeblik så en slags kontaktlinse eller sikkerhedsudstyr i metalindustrien?

Hvis boldspillere har boldøje, må automekanikere vel have Fordøje og militærfolk fortøje, før de stormer. Søfolk derimod har havblik, selv når det stormer.

Hvis skræddere tager livmål, tager optikere vel øjemål, og vækkeuret er min øjenåbner.

Det er smertefuldt at have blink i øjet. Det ved jeg som gammel lystfisker, og det med at have en øjesten er også noget mærkeligt noget – det er da slemt nok at have sten i skoen.

Et gammelt ordsprog siger, at man ikke kan blæse og have mel i munden. Selvfølgelig kan man det, og hvem putter i øvrigt mel i munden? Det er da noget underligt sludder, men det er der så meget, der er.

Og nu er det min stormagt at holde mund og være vindstille, indtil stormen er afblæst.