Tag-arkiv: Byggemarked

Høj på et tag med gør-det-selv-dampe

Jeg bryder ikke ud i sang, fordi jeg får et stykke værktøj i hånden, så naboerne gik glip af en musikalsk oplevelse, da jeg var på taget i går.

”Spillemand på en tagryg” havde ellers været passende, for halvtagets tagpap skulle smøres med sådan noget sort djævelskab.

I forgårs brugte jeg evigheder på at finde det sorte stads i byggemarkedet. Da jeg omsider fandt en ansat, som kunne fortælle, hvor de gemmer det for kunderne, var der kun én kasse åben, og køen var lang som en Wagneropera.

Jeg trives ikke i byggemarkeder.

Læs resten

Ufrivillig tur i byggemarkedet

Tang

I dag var der ingen vej uden om. Toiletcisternen er en ældre model, og som det ofte går med ældre modeller, havde den fået prostataproblemer.

Et byggemarked er en overflod af værktøj og dimser, som jeg ikke aner, hvad man bruger til, og jeg kan næsten aldrig finde det, jeg skal bruge.

Måske skyldes det, at jeg ikke altid ved præcis, hvad jeg egentlig skal bruge, og spørger jeg en af de travle unge mænd, svarer de på et sprog, jeg ikke forstår.

Læs resten