Jeg bryder ikke ud i sang, fordi jeg får et stykke værktøj i hånden, så naboerne gik glip af en musikalsk oplevelse, da jeg var på taget i går.
”Spillemand på en tagryg” havde ellers været passende, for halvtagets tagpap skulle smøres med sådan noget sort djævelskab.
I forgårs brugte jeg evigheder på at finde det sorte stads i byggemarkedet. Da jeg omsider fandt en ansat, som kunne fortælle, hvor de gemmer det for kunderne, var der kun én kasse åben, og køen var lang som en Wagneropera.
Jeg trives ikke i byggemarkeder.
