Tag-arkiv: Cykelcomputer

Til centrum på fladt batteri

En batteriflad cykelcomputer og pragtfuldt vejr giver anledning til en spadseretur i Aalborgs centrum.

Der var rim på mosplænen i morges, da Helle kørte på arbejde på min cykel. Hendes egen cykelcomputer meldte nemlig ”Error”.

Heldigvis har vi ens elcykler, så hun skal bare justere sadelhøjden ned, og det gøres nemt med en umbraconøgle. For mig er cyklen en behagelighed, men den er ikke uundværlig, som da jeg arbejdede.

Jeg prøver at rengøre computerens kontakter, men det hjælper ikke. Måske er det batteriet, men vi har ikke flere knapbatterier (CR 2032), og i givet fald ville den vel også melde noget intelligent såsom ”Low battery” og ikke ”Error”.

Til cykelsmeden

Jeg må til cykelsmeden. Katten ligger i vindueskarmen over radiatoren og mangler ikke noget.

Jeg belaver mig på en hård tur uden hjælpemotor, men minsandten om ikke lyset tænder, og motoren hjælper, som den skal. Vejret er pragtfuldt, så hvad mere kan jeg forlange udover at få fjernet det irriterende ”Error”?

Cykelsmeden har et nyt knapbatteri, og det var det. Jeg vælger at lade den blive til det årlige eftersyn, som den alligevel skulle have haft i næste måned. Jeg kan hente den på torsdag.

Langs havnen

Vejret er pragtfuldt og indbyder til en spadseretur i centrum. Slentreture i godt vejr står højt på efterlønsdagsordenen; det er skønt at have tid.

Cykelforretningen ligger for foden af Limfjordsbroen, og jeg går ned til havnen.

Salutkanon ved Limfjordsbroen

Jeg kan ikke finde kanonkugler, men det er vist også kun en salutkanon. Med en lidt større model kunne man ellers opkræve Limfjordstold.

Læs resten