Tag-arkiv: Batteri

Til centrum på fladt batteri

En batteriflad cykelcomputer og pragtfuldt vejr giver anledning til en spadseretur i Aalborgs centrum.

Der var rim på mosplænen i morges, da Helle kørte på arbejde på min cykel. Hendes egen cykelcomputer meldte nemlig ”Error”.

Heldigvis har vi ens elcykler, så hun skal bare justere sadelhøjden ned, og det gøres nemt med en umbraconøgle. For mig er cyklen en behagelighed, men den er ikke uundværlig, som da jeg arbejdede.

Jeg prøver at rengøre computerens kontakter, men det hjælper ikke. Måske er det batteriet, men vi har ikke flere knapbatterier (CR 2032), og i givet fald ville den vel også melde noget intelligent såsom ”Low battery” og ikke ”Error”.

Til cykelsmeden

Jeg må til cykelsmeden. Katten ligger i vindueskarmen over radiatoren og mangler ikke noget.

Jeg belaver mig på en hård tur uden hjælpemotor, men minsandten om ikke lyset tænder, og motoren hjælper, som den skal. Vejret er pragtfuldt, så hvad mere kan jeg forlange udover at få fjernet det irriterende ”Error”?

Cykelsmeden har et nyt knapbatteri, og det var det. Jeg vælger at lade den blive til det årlige eftersyn, som den alligevel skulle have haft i næste måned. Jeg kan hente den på torsdag.

Langs havnen

Vejret er pragtfuldt og indbyder til en spadseretur i centrum. Slentreture i godt vejr står højt på efterlønsdagsordenen; det er skønt at have tid.

Cykelforretningen ligger for foden af Limfjordsbroen, og jeg går ned til havnen.

Salutkanon ved Limfjordsbroen

Jeg kan ikke finde kanonkugler, men det er vist også kun en salutkanon. Med en lidt større model kunne man ellers opkræve Limfjordstold.

Læs resten

Quickfix af PC’en

Da jeg var på hospitalet, tabte jeg min laptop på gulvet, så skærmen gik til, og forbindelsen til batteriet gik sig også en tur.

Rorschach test

Rorschach-test eller skærmbillede

Hospitalet har WiFi, og Helle fragtede min laptop derud, så tiden kunne gå med andet end hjertesorger. Sådan har jeg meget at takke hende for.

Da jeg skulle manøvrere den ind på sengeskabets nederste hylde, smuttede den og faldt ca 10 cm ned på gulvet. For lidt til at udløse airbag’en, men nok til at skærmen nu lignede moderne kunst eller noget fra en Rorschach test. En faldskærm, simpelthen.

Det skete ikke, fordi jeg var svækket og afkræftet, det var ren, ukoncentreret fumlen. Nå, laptoppen har flere år i sig endnu, det er en god og kraftig computer, og det var billigere og bedre at skifte skærmen end at købe en ny maskine.

Den nye skærm kostede 1899 kr. eller ca. 190 kr. per centimeters faldhøjde, og udskiftningen tog kun et par timer. Ærgerligt, men sådan kan det gå.

Hvad jeg ikke havde bemærket var, at computeren ikke kunne trække strøm fra batteriet, det opdagede jeg først senere. En bærbar uden batteristrøm er ikke meget værd.

Jeg er bevidst om min tekniske begavelse, og udelukkende for at støtte det lokale erhvervsliv tog jeg computeren ned til Labtech-butikken i Vejgaard. Det ville være et savn at undvære den til næste dag, men undertiden må man bringe ofre.

Fyren i forretningen tog batteriet ud, satte det i igen, strammede en skrue, og så var det i orden.

Der har været stoltere stunder i mit liv, jeg røber ikke hvilke, men det hjalp selvfølgelig, at han gjorde det uden beregning.

Så med en fungerende computer er der ved at være styr på tilværelsen igen, og snart tænder jeg for grillen, så den kan blive klar til ribbensstegen.

Med de basale behov dækket kan man kun være tilfreds med septembervejret.

/Eric

En røgalarm kan give pip

Jeg havde lige sat mig i lænestolen, da røgalarmen kom med et lavmælt pip som en fugl. Sådan pipper Hystaden, når den vil have nyt batteri.

RøgalarmHelt anderledes hysterisk lyder alarmen, når der trænger den mindste smule velduft ud fra køkkenet til entreen, hvor den sidder og sniffer. Det er derfor, vi kalder den ”Hystaden”.

Nå, men det småpipperi var irriterende at høre på, så jeg fandt et batteri og kravlede op på en stol. Det er en smule drilsk at skifte batteriet, og arbejdsstillingen med nakken bagover hører afgjort til de ubekvemme.

Aldrig så snart var jeg kommet på plads i lænestolen, før hystaden pippede igen. Det var som pokker! Var der ved en fejl sat et gammelt batteri ind til de nye? Jeg fandt et garanteret nyt i ubrudt emballage og fik det monteret.

Veltilfreds sank jeg for tredje gang ned i lænestolens favn, men hvad var nu det? Den pippede sgu’ igen! Den forbandede røgalarm måtte være defekt. Den mistanke havde jeg nu egentlig haft længe, med det koleriske temperament den udviste.

For tredje gang steg jeg op på stolen, men denne gang for at demontere røgalarmen og drukne den i en spand vand. Jeg fjernede den første skrue med kold mordlyst, og Hystaden var en halv skrue fra druknedøden, da der lød et pip.

Pippet kom afgjort ikke fra Hystaden. Lyden kom fra 1. sal, hvor der sidder en anden røgalarm, som aldrig har gjort væsen af sig. Det var den, der havde pippet hele tiden, og slet ikke Hystaden.

Hystaden blev monteret igen, og med begyndende hold i nakken fik jeg skiftet batteri på 1. sal; men nu kan jeg ikke få alarmen på 1. sal til at virke. Røgalarmer redder liv, men de er altså til at få pip af.