Tag-arkiv: Døden

Livets flygtighed

I dag blev en tidligere kollega bisat, og jeg blev igen mindet om livets flygtighed. Jeg grubler dog ikke over meningen, den finder jeg ikke.

Kiste

A.’s liv sluttede brat. Måske var det en blodprop, jeg ved det ikke. Han blev 69.

Jeg kendte ham ikke godt nok til at skrive mindeord; det tilkommer ikke mig. Men jeg mindes ham. Det jeg kendte, holdt jeg af.

Han var en god og hjælpsom kollega, havde humor osv. Jeg kunne godt fortsætte, men det var det, der ikke tilkom mig. Der kom en del tidligere kollegaer til bisættelsen, og det siger mere end mange ord.

For nogle år siden blev A. livstruende syg og kom i behandling. Han boede tæt på fabrikken og besøgte os af og til. Han fortalte, hvordan jobcentret var ved at drive ham til vanvid med deres arbejdsprøvning, og hvad ved jeg.

Læs resten

Beskæring og tristhed

Som jeg behandler haven, forstår jeg godt, at den tager flugten ud på fortovet, og i dag har jeg beskåret mindst 30 meter langarmede buske.

Forsytia

Havens røgt og pleje er noget, jeg helst undgår, og jeg er ret opfindsom, når der skal findes uopsættelige gøremål, så havearbejdet må udskydes.

Men der kommer en dag, hvor det simpelthen er nødvendigt at gøre noget ved væksterne, og med det gode vejr var det i dag.

Langs det meste af havens periferi mod fortovet er der buske, og de var nu blevet så langarmede, at de generede den frie færdsel.

Nogle af buskene var der, da vi købte huset i 91, andre er kommet af sig selv, men fælles for dem er, at de skal studses med mellemrum, for fodgængere har et rimeligt krav om ikke at blive botanisk befamlet.

Katten gjorde mig selskab en tid, gik i vejen, rullede rundt på fortovet og var fjollet, men da jeg ikke ville lege, gik han igen. Han er ikke vores kat, men vi er hans mennesker.

Tre affaldsække med afklip blev det til. Højrehånden er øm efter den uvante brug af rosensaksen, og ryggen er øm af andre, uransalige grunde. Jeg har også slået græs og tænker nu, at det er på tide at ansætte en havemand.

For en gangs skyld var det dog okay at arbejde med væksterne og tænke på noget andet, for der er tristhed i huset. Helles storesøster døde i går, sov stille ind som man siger, og stemningen er derefter.

Som altid vækker døden et væld af følelser og tanker. Der er medfølelse, sorg og minder, men man ser også sit eget liv i et andet perspektiv, sådan udefra, fordi man brat rives ud af den daglige trummerum.

Jeg er taknemmelig for at have nået station 60, og at rejsen har været rimeligt komfortabel. Selskabet har været særdeles godt det meste af vejen, skønt for mange nåede deres endestation i utide.

Man skal nyde turen.

/Eric

Begravelser og eftertanker

Begravelser gør mig altid tyndhudet og eftertænksom for en tid. Der er sorg i varierende grad, men også spørgsmål der melder sig. Hver gang.

Vi ved alle, at turen kommer til os. For nogen kommer døden som en befrielse, men for andre kommer den for tidligt – alt for tidligt.

Man må forvente, at de gamle dør, men mange af mine jævnaldrende eller yngre familiemedlemmer/venner/bekendte/kollegaer er døde lang tid før.

Det kommer som et chok hver gang. Når det sker, får jeg en rasende følelse af uretfærdighed, for der var så meget, han/hun endnu ikke …

Men livet er ikke et spil med regler om fair play. Nogle mennesker selvdestruerer på den ene eller anden måde, men ellers er utidig død bare en nitte i lotteriet. Ingen ved, hvornår taletidskortet udløber. Sådan er det bare.

Det må man indrette sig på. Der er ingen universalopskrift på hvordan, det vigtigste er bare at erkende, at turen kan komme til dig i morgen – også af hensyn til de efterladte.

Jeg mener ikke, at man skal gå rundt og leve, som om hver dag var den sidste – det giver i bedste fald kun overtræk på bankkontoen, men mange laller sgu’ rundt, som om de skal leve evigt.

Måske er det godt at spørge sig selv, hvad man ville fortryde, hvis … og hvad kan jeg så gøre ved det? Hvis man ikke ville fortryde noget, har man enten haft et godt liv, hvor intet er på venteliste, eller også mangler man fantasi. Det sidste er sandsynligt.

Det er frygtelig banalt, det jeg lige har skrevet, men det kommer alligevel på bloggen. Så kan jeg med god ret sige, at jeg også har været dødkedelig.