Jeg droppede fortovsrensning i dag og kørte i stedet til barndommens land vest for Aalborg. Denne gang havde jeg kameraet med.
Lørdagens fortovsrensning og beskæring af buske havde givet en let ømhed i hænderne, der tjente som bekvem undskyldning for ikke at fortsætte arbejdet, men i stedet cykle en tur i det gode vejr.
Ikke overraskende er lysten til at cykle ud i det blå vokset med elcyklen. Jeg kørte alene i dag og kunne stoppe spontant for at tage billeder.
Ved musikhuset kørte jeg ned til havnen. Set fra denne side er der mere schwung over linjerne, men jeg synes stadig ikke, at det er kønt – snarere dristigt disharmonisk.
Lidt længere vestpå kommer man til Utzon Centret og Aalborgs forholdsvis nye havnebad. Her kommer jeg næppe til at dyppe tæerne; temperaturen på græsk badevand i september passer mig bedre.
Skibet lige bag havnebadet er den gamle isbryder, Elbjørn, som nu er restaurant, men god mad kan også bryde isen.
Det er herligt, at Limfjorden igen er ren nok til et havnebad. Da jeg var dreng, var det ikke usædvanligt at se objekter af latrinær herkomst sejle forbi, og når svineslagteriet i Nørresundby lukkede sit stinkende spildevand ud, holdt mågerne fest.
