Tag-arkiv: Frisør

Hos frisøren på Leros

Vi havde en forrygende ferie på Leros og Telendos i Grækenland, og mens jeg sysler med rejsebeskrivelser, er her en bid til de utålmodige.

Sidste år blev jeg klippet af en salonbøsse på Leros. Det var en klipning med forhindringer, men bestemt en oplevelse.

Også i år er lokkerne blevet lidt viltre, og det er nok en god idé at blive klippet, før turen går videre til Telendos. Hvis man overhovedet klipper noget på Telendos, må det være får.

Men salonbøssen har lukket butikken. Måske er han draget til mere internationale saloner, hvor han kan tale indtil flere flydende sprog. Jeg ved det ikke, men der er en frisørsalon i Agia Marina, som klipper både maskulint og feminint.

Jeg får en klippetid

Ved 9:30-tiden træder jeg ind. Der er ingen kunder, men en pige står og rører i en blå væske i et stort glas. Hun er et par og tyve år, affarvet og knap 1,6 m høj. Den gule bluse er storbarmet, og de sorte strækbukser slutter under knæet.

Helle har siden belært mig om, at så hedder det ikke strækbukser, men ”leggings” eller noget lignende; men strækbukser er en langt mere objektiv beskrivelse af stoffets forbløffende elasticitet.

”Svulmende” beskriver hende nok bedst.

Læs resten

Klipning på Leros, eller salonbøssen i det græske øhav

Under ferien på Leros blev jeg klippet af en homoseksuel frisør, en rigtig salonbøsse. Det var en oplevelse, og her følger historien.

Det er vores fjerde dag på Leros, mandag den 8. september, og jeg trænger til at blive klippet. Ikke fordi håret vokser specielt hurtigt her nede, men før vi rejste, besluttede jeg, at det kunne være sjovt at blive klippet i Grækenland.

Der ligger en salon 20-30 meter nede ad den stejle gade fra Platanos’ torv til Agia Marina. De klipper både mænd og kvinder og taler engelsk, fransk og tysk, står der i vinduet. Godt, så ender det næppe med lilla hanekam pga. sprogforbistring.

Vi er der præcis til åbningstid kl. 9, men døren er låst. Vi venter lidt og får så en cola udenfor baren ved siden af. På disse kanter har man et afslappet forhold til tid.

Backgammon på torvet i Platanos

Mænd spiller backgammon på torvet i Platanos

Læs resten