Under ferien på Leros blev jeg klippet af en homoseksuel frisør, en rigtig salonbøsse. Det var en oplevelse, og her følger historien.
Det er vores fjerde dag på Leros, mandag den 8. september, og jeg trænger til at blive klippet. Ikke fordi håret vokser specielt hurtigt her nede, men før vi rejste, besluttede jeg, at det kunne være sjovt at blive klippet i Grækenland.
Der ligger en salon 20-30 meter nede ad den stejle gade fra Platanos’ torv til Agia Marina. De klipper både mænd og kvinder og taler engelsk, fransk og tysk, står der i vinduet. Godt, så ender det næppe med lilla hanekam pga. sprogforbistring.
Vi er der præcis til åbningstid kl. 9, men døren er låst. Vi venter lidt og får så en cola udenfor baren ved siden af. På disse kanter har man et afslappet forhold til tid.
Mænd spiller backgammon på torvet i Platanos
Frisøren på Leros
En fyr kommer hen og spørger, om vi skal klippes? ”Ja” svarer jeg, ”det skal jeg.” Han er frisøren, men kan ikke åbne salonen, fordi nogle unger har stoppet noget i låsen. Lige nu venter han på en håndværker.
Frisøren er ikke særligt høj. Håret er kort, og han bærer en løstsiddende langærmet bluse. Han taler glimrende engelsk, men stemmen er affekteret og sådan lidt kælen. Skoene er flade, men han bevæger sig, som var de højhælede. Små kokette bevægelser, som nok en gang blev indstuderet foran spejlet, er nu blevet vane.
Der er noget filmkarikatur over ham, og han er morsom at iagttage. Bøsse med stort B. Det er der jo ikke noget odiøst i, og homoseksualitet har antikke traditioner i Grækenland.
Låsen bores ud
Håndværkeren kommer og begynder at bore låsen ud. Han spør’, hvor vi kommer fra. Selv er han fra Berlin. Jeg hvisker til Helle, at han nok er skibstømrer og bor på Leros, fordi der er for få skibe i Berlin. Låsesmed er han i hvert fald ikke; han borer og banker indædt, men låsen giver sig ikke.
Den lille frisør sidder mismodigt på en trappesten og venter. Efter en halv time letter vi anker med en bemærkning om, at jeg kommer tilbage senere.
Frisøren venter mismodigt på, at låsen bores ud.
Da jeg vender tilbage, er døren brudt op, men nu sidder tre damer og venter på kraftig foryngelse, så jeg går igen.
Ventetid
På døren står, at salonen åbner kl. 16:30 efter siestaen. Jeg er der præcis, men det er frisøren ikke. Knægten i baren ved siden af oplyser, at salonen åbner ”five o’clock”. Okay, så lad mig få en cola, mens jeg venter.
Fem minutter over five o’clock er der stadig lukket. Kl. halv fem betyder garanteret kl. halv seks, tænker jeg og går ned i supermarkedet og køber ind. Derpå tilbage til min post på trappestenen. Jeg har nu ventet så længe, at jeg må have slutningen med – stædig er man jo.
To damer dukker op og rykker i døren. De skal klippes, fortæller de på engelsk med accent. Det skal jeg også, siger jeg, og skifter stilling på trappestenen for at signalere, at jeg kom først og har ventet et stykke tid.
Frisøren ankommer et par minutter i halv seks. Han har skiftet til kropsnær hvid bomuldsbluse med lange vide ærmer og ledsages af en nougatfarvet ung mand med dådyrøjne. Dådyret bærer på en stak håndklæder.
Der låses op, og kunderne bænkes, mens frisøren vimser rundt. Musikanlægget skal startes, og de rette lamper tændes. Damerne fra Schweiz konverseres på flydende fransk, og dådyret, som vist er fra Brasilien, får indtrængende besked om ikke at gå.
Hvad der pludselig får dådyret til at komme over og hilse, ved jeg ikke. Han stikker en hånd frem og siger blødt:
”I am Nelson. He cuts my hair.”
Ja, det gør han sikkert. Jeg trykker hånden hårdere, end jeg ellers gør. Den er slatten som skumgummi, og jeg skal ligesom mærke efter, om den kan klemmes helt sammen.
Endelig bliver jeg klippet
Langt om længe får jeg plads i stolen. Jeg iføres et lagen med ærmer. Det er som en spændetrøje uden spænder. Jeg bestiller 45 dages foryngelse og bliver endelig klippet.
Saksen klipper rasende hurtigt uden kokette og overflødige bevægelser. Det hele er overstået på små 15 minutter, og jeg slipper 13 euro. For damer koster det fra 18 euro og op, men de kræver jo som regel også mere end 45 dage.
Jeg er tilfreds med foryngelsen og tager afsked med salonbøssen, dådyret og damerne. Men kommer du til Leros og vil klippes, så vær forberedt på at det kan tage tid.
Relateret:
Pingback: Klipning hos Pippo og Salvatore
Ha! Kraftigt rødhåret – så risikerer jeg måske alligevel den lilla hanekam? Og dog, han får nok svært ved at overbevise mig om, at den passer til min hudfarve.
Ja, Leros er et rigtig dejligt sted. God tur til juni!
Eric
Hej – både konen og jeg er blevet klippet og diverse af den lille , men vældig flinke, frisør på Leros . Konen fik han overtalt til at blive farvet kraftigt rødhåret ” fordi det passede så godt til hendes hudfarve ” jeg fik et billigt grin og tegnebogen blev lænset for lidt flere Euro end godt var .
Vi har været på Leros 3 gange og skal igen til juni – vi holder efterhånden frygtelig meget af den lille ø og dens mennesker .
Keld Diget Skagen
Hej Eric. En fantastisk malende beskrivelse af en klipning hos en salonbøsse i Grækenland. Nu har jeg læst så meget og mange af dine rejsebeskrivelser og er stum af beundring over din måde at håndterere sproget på. Hvad hulen laver du på en cementfabrik du burde være forfatter – f.eks. i rejsebeskrivelser. Du kunne få udgivet en masse bøger, kommer på en top ti liste og tjene kassen. Hils Helle. Bodil