Tag-arkiv: Grækenland

Til Grækenland i en coronatid

Så er vi langt om længe kommet til Leros. Søndag fløj vi fra Aalborg via København til Athen, hvor vi overnattede på lufthavnshotellet.

Rejsende til Grækenland skal (over nettet) udfylde en ”Passenger Locator Form” senest 24 timer før afrejse, og det er et værre bureaukrati.

Vi gled dog glat igennem kontrollen og blev ikke udtaget til stikprøvetest for COVID. Mit gæt er, at de fornuftigvis koncentrerede sig om den gruppe unge mennesker, der lignede gymnasiale festaber med tømmermænd.

Mandag skulle flyet til Leros lette kl. 09:55, men det trak ud, og brumbassen fløj først 11:25.

Brumbassen

Brumbassen der fløj os til Leros

Under rejsen til og opholdet i Athen var vi meget Corona-påpasselige, men det er svært, når der er så mange mennesker så tæt. Inkubationstiden får vise, om de håndspritplagede hænder førte os sikkert igennem.

Sikkert pga. forsinkelsen var der kun én taxi i Leros’ lille lufthavn. Det var Petros, som vi har kørt med før, men han var engageret til anden side. I min kvide ringede jeg til Maria, vores værtinde, og hun tilbød straks at hente os.

Solen var aggressiv, og vi ventede i skyggen, til Maria kom efter ca. 20 minutter. Vi og kufferterne kunne lige være i den lille bil.

Læs resten →

Bedre sent end aldrig

Sommeren er endelig kommet, og efter mere end tre måneders venten har vi endelig fået vores voucher fra KLM.

Sommeren har ikke imponeret, hverken på udførelse eller kunstnerisk indtryk, men i går oppede den sig, og i dag er den i storform. Bedre sent end aldrig.

Tot tager solbad

Bordets glæder – Tot tager solbad

Der er morgensol på terrassen, når der altså er sol, og katten nyder det på bordet. Ved titiden er der skygge, og jeg nyder at kunne sidde her uden at være pakket ind i trøje og tæpper.

I dag skal jeg ikke foretage mig andet end at gøre grillen klar og marinere en svinemørbrad i olivenolie, citronsaft og fennikelfrø.

Med fennikelaromatisk gris, grillet aubergine og rødvin fra Puglia bliver den italienske illusion næsten perfekt. Ups! Pause! Jeg skal lige have en prosecco på køl – vi skal have en aperitivo, mens grisen syder.

Voucher fra KLM

Læs resten →

Marie og ferietraumer

Marie har opgivet ævred efter 26 års tro tjeneste, og Lufthansa har aflyst vores feriefly til Grækenland. Begge dele er traumatiske.

Lad mig starte med mindeord for Marie, må hun hvile i fred.

Opvask

Ingen kunne polere glas som Marie!

Da vi købte hus i 1991, var det med en fast beslutning om, at vi ville have hushjælp. Den gamle, som vi overtog sammen med huset, blev pensioneret i 1994 og afløst af Marie.

Ja, det har vi altid kaldt hende; hendes familienavn var Bauknecht. Hun tog som regel et nap om ugen, men arbejdede gerne ekstra, hvis der var højtid eller fest. Ingen kunne polere glas som Marie!

Om blot 4 år havde det været tid til fortjenstmedaljen, men i går aftes gav hun op.

Læs resten →