Det er ikke så slemt at komme hjem, når vejret er så pragtfuldt. Det er jo næsten som at have Sicilien med sig i kufferten.

Man føler virkelig, at man er kommet hjem til Nordjylland, når man siger til taxichaufføren, at der har nok været godt vejr, og han så svarer:

”Jo, det har vi ik’ haft noe døj mæ.”

Græsset er blevet langt, men det må vente til i morgen, for det er alt for dejligt at slappe af på terrassen efter en lang rejsedag med vente mig her og vente mig der. Toget kørte fra Roms hovedbanegård kl. 07:22, og vi landede i Aalborg 17:05.

Men det har været det hele værd, skønt vi har misset æbletræernes flor. Nu byder solsorten velkommen, tak for det. Der er mere Caruso i ham end hans sydlige artsfæller, og det er rart at skrive på en computer med ordentlig tastaturgang og skærmstørrelse.

Naboen, haveelskeren, har lige været i gang med haveriven, og nu render han i pendulfart med vandkanden. Der er kvælende varmt i stuen, og alt står åbent for udluftning.

Sådan er der så mange små ting, og hvad skal man lave at spise, når man kommer hjem til et næsten tomt køleskab? Pasta selvfølgelig! Tomaterne i køleskabet har holdt sig, og vi købte 1½ kg moden parmesan i forgårs.

Der er rødvin i glasset – la vita è bella.