Tag-arkiv: Leros

Storm eller næsten på Leros

Det blæste op i går, og Marias ældste søn stormsikrede pool-området ved at fjerne stole, parasoller og andet vindfølsomt.

Vores beskedne indsats var at lægge tørrestativet ned og samle terrassestolene i et hjørne. Jeg er lidt kuldskær og tog en trøje på, da vi gik ned til aftenritualerne i Panteli Bay.

Vi satte os standhaftigt på stranden ved ouzostedet. Tjeneren spurgte, om det gjorde noget, at han havde startet aircon’en. Jeg svarede, at vi nok skulle sige til, hvis det blev for koldt.

Aircon’en var en skrå fralandsvind, kunne jeg se på borgens flag, men nede i lavlandet er der allehånde slugter, høje og forhindringer, som gør vinden turbulent.

Bedstemor, der plejer at fiske med en kasteline, dukkede ikke op. Hun har nu heller ikke haft det store held med at supplere aftensmaden de andre dage.

Bedstemor fisker i Panteli Bay

Bedstemor fisker med kasteline (uden stang)

Den undermåler, hun fangede forleden, gav hun til vores killingeveninde, som ikke anede, hvad hun skulle gøre ved den udover at tjatte, når den sprællede. Vores veninde er i øvrigt vokset gevaldigt på to uger og er nu en flot lille mis med springkraft og mod på at lege.

Yachterne i Panteli Bay havde i går søgt læ i Vromolithos Bay. Månen steg dog upåvirket og strøede sølv, som ikke blæste væk. Billedet herunder er dog fra i forgårs.

Læs resten

Den halvlamme på Leros

Vi ser ham jævnt tit stavre af sted eller sidde på en trappesten, den halvlamme på Leros.

Han synes lam i venstre side og har stok samt plastikpose i højre. Han er gammel og tynd, og når han ikke holder pause, går han krumbøjet med anstrengte skridt, hvor venstrebenet svinges frem. Tøjet er lurvet.

Jeg har ingen skrupler med at beundre græske pigers olivenglatte hud, ravnsorte hår og klassiske skønhed, men at studere den halvlamme ville på en måde stjæle hans værdighed, så mit blik undviger.

Jeg kunne ikke drømme om at fotografere ham, men han kom alligevel tilfældigt med på dette foto fra Platanos Torv; et billede jeg egentlig havde kasseret og måtte finde igen.

Den halvlamme på Leros

Derfor kan jeg knap beskrive ham.

Jeg har et indtryk af pjusket hår under kasketten, et skrumpet ansigt og en mund med få tænder, men det er mere forestillingsevne end observation. Når et billede er mangelfuldt, fylder man hullerne ud med det, man forventer.

Vi ved dog, at han er religiøs. Helle har set ham stoppe foran en kirke og stille stokken for at kunne korse sig.

Respekt for kirken er almindelig. På naboøen Kalymnos har vi fx set sortklædte kvinder korse sig i bussen, når den passerer en kirke, og kirker er der mange af.

Vi har aldrig set den halvlamme i selskab med nogen, og da han åbenlyst må klare sig selv, har han næppe familie på Leros, eller også er han bare en særling.

Trappegade i Platanos

Klik for større foto

Han bor et sted i Platanos’ gamle by med trappegaderne, og det kan kun aftvinge respekt, at han overvinder sit handicap og bruger timer på at få noget i plastikposen. Det lidt han nu kan bære, når han samtidig skal håndtere stokken.

Men hvad skal han ellers gøre? Hjemmehjælp eksisterer ikke, og pensionen er med sikkerhed ussel.

Han må have en fortid. Jeg kunne spørge Maria, vores værtinde, for her kender alle sikkert alle, og hun har et stort hjerte.

Men jeg er her ikke for at lave research og skrive socialreportage, og uden kendskab til fakta kan jeg frit vælge på fantasiens hylder.

Et hårdt arbejdsliv er det sandsynlige. Måske var han landarbejder, fisker eller håndværker, måske sejlede han på de syv have og havde en pige i hver havn.

Der er mange muligheder, men hvad han end var eller har været, er han sej.

Relateret:

/Eric

Ferieliv på Leros

Det er søndag, endnu en uge er gået på Leros. I morges ringede kirkeklokkerne, som var der piratangreb, men nu ringer de kun en gang imellem. Bedeslag, hedder det vist.

Kirke i Platanos

Hanerne galer som på hverdage, og en kattekilling i nærheden piber, indtil mormis kommer.

Hele ferien har der været sol og høj himmel. Varmt, men ikke for varmt, medmindre man laver noget strabadserende i middagsstunden, og det bør man ikke gøre.

Ifølge vejrprofeterne er det slut onsdag eller torsdag, hvor der kommer strid blæst og regn. Det tager vi, som det kommer, hvad ellers? Så er vi akklimatiserede, til vi skal hjem.

Dagene går deres stille gang. Vi spadserer formiddagsture i det gamle Platanos, til supermarkedet, torvet eller nabobyen Agia Marina.

Agia Marina

Her ligger et par turbåde og nogle fiskekuttere. Vi skal ikke på tur; træbænkene ser radbrækkende ud, og det er så som så med solsejl.

Havnen i Agia Marina

Nej, så er der mageligere på caféen, hvor vi sætter os og glor. Fiskere bøder garn med tæerne til hjælp, og folk venter på katamaranen, der bebuder sin ankomst ved 11-tiden med et langt trut i hornet.

Den drejer på en tallerken og vender rumpen mod kajen. Passagerer går i land, og nye går ombord, hvorefter færgen sejler videre til den næste ø. Hele operationen tager mindre end 5 minutter. Hurtigt og effektivt.

Læs resten