Tag-arkiv: Mad

På den lade side i Siracusa

10 svar

Om en typisk feriedag i Siracusas gamle by, Ortigia. En dag med afslapning og nydelse i Sydens varme.

(Klikker du på et af de små billeder i dette indlæg, åbner det i en større version på en ny side.)

Den nedlagte kirke overforDet kan være svært at orientere sig i Ortigias labyrint af smalle gader, men tagterrassen har front mod øst, for ved ottetiden når solen op over den nedlagte kirke og gør morgentrøjen overflødig.

Himlens negligé brænder væk, og vi slår parasollen op. Pibende mursejlere jager morgenmad i rasende fart over hustagene, men vi nyder den i ro og mag, mens Ortigia vågner.

Ortigia er Siracusas gamle by på en ø uden for det, der i dag er det moderne Siracusa på Sicilien. Det var her grækere grundlagde byen i 734 før vor tid. Sikkert fordi øen var nem at befæste, og så var der som i dag Fonte Aretusa, kilden.

Vi bor i Via Salomone, 3 minutters gang fra Fonte Aretusa og 5 minutters gang fra den smukke domkirkeplads, Piazza Duomo.

Der er ikke så mange på domkirkepladsen ved halvti-tiden, når vi slentrer over den på vores tur mod markedet.

Skilt med gadenavn i SiracusaDue i vindue
På vejen er der nok at se på. Man kan studere forretningernes udstillinger, og man kan kigge opad og se de gamle huses forfald. Eller man kan fortabe sig i dunkle porte, som fører ind til baggårde med blomster i krukker og sol.

Markedet

Når vi besøger markedet er det ikke nødvendigvis for at købe noget, men det er en oplevelse for alle sanser med fisk, frugt, grøntsager, oste og skrålende sælgere. Var det noget med frisk søpindsvin?

Søpindsvin

En mand sidder på hug og klipper toppen af, før indmaden ryger i små plastikbægre som en jodfyldt cocktail, man kan indtage på stedet.

Læs resten →

Det er tungt at være bæredygtig forbruger

4 svar

Man kan snart ikke spise noget som helst uden at få dårlig samvittighed. Maden er enten truet af udryddelse eller produceret uetisk.

Nu er det ålen, sværdfisken og den blåfinnede tun der trues af udryddelse.

Torsken fra Newfoundlands fiskebanker er for længst spist op, men i det mindste har hvalerne fået nogenlunde fred, når man ser bort fra japanernes fangst til videnskabelige sushiformål.

Men det er ikke gjort med det. Hvis lækkerierne ikke er truet af udryddelse, er de udsat for tvangsfodring, skuldersår, små bure, traumatisk transport, génmanipuleret resistens mod sprøjtemidler, konkurrenceforvridende landbrugstilskud eller sågar sødmælk.

Når man som forbruger har forvisset sig om, at den forsvarsløse ingrediens kommer fra en talrig bestand og er produceret etisk og miljørigtigt, er der stor sandsynlighed for, at den har belastet klimaet med metanprutter eller kommer fra et land, som undertrykker menneskerettighederne.

Som bæredygtig forbruger skal man holde sig orienteret og have tjek på alt fra bestandsstatistik og økologisk balance til klimabelastning og geopolitik.

Det er noget af en opgave at løfte, og derfor skal man være bæredygtig.

Jeg fik smagt tun, sværdfisk og ål før det blev for sent. Jeg har taget min bid af bestanden. Det var ikke så godt og samtidig vældig godt. Nu ved jeg, hvad jeg går glip af.

Det er næsten ikke til at bære.