Tag-arkiv: Puerto de la Cruz

Shopping i Puerto de la Cruz på Tenerife

De Kanariske Øer er frihandelsområde, og det mærkes på priserne. Man kan spare mange penge, hvis man gider. Vi købte fx et nyt ur til 5 euro.

Gratis glæder

Nogle glæder er gratis

Når man skal op kl. zombietid for at nå et fly, skal alt være pakket i forvejen, så man kun skal huske at komme i tøjet. Alligevel gik det galt, da vi skulle til Tenerife – Helle glemte at få armbåndsuret på.

Man kan diskutere nødvendigheden af ur på en afslapningsferie, men det er altså ret irriterende at kigge på et bart håndled igen og igen, så vi gik på jagt efter et ur. Vi var i Puerto de la Cruz i 2009 og 2010, men først nu gik det op for os, at rigtig mange butikker sælger ure.

Læs resten

Vinterferien på Tenerife bestilt

Så er der købt behandling mod vinterkuller: en uge på Tenerife i december. Det kan synes fjernt her i juli, men når man nu har besluttet sig…

Pensionist på Tenerife

Ikke mig, men det kunne det blive.

Afgangene direkte fra Aalborg er populære, og når man ved, at man vil af sted, er der ingen grund til at vente med at bestille. Turen går igen til Puerto de la Cruz, men vi prøver et andet lejlighedshotel tættere på den gamle bydel.

Lige nu, her i grillsæsonen, kan vinteren synes fjern, men den kommer og vil bringe et sugende behov for lys og varme. Bare tanken om cykelture i sjap og lange underhylere kan gøre mig deprimeret på forhånd.

Nu har vi et forventningens bolsje at sutte på, når vejret bli’r for melankolsk. 🙂

 

Gæstefiskeren på La Bodega

Mange restauranter på Tenerife har en gæstefisker, som antaster forbipasserende og lovpriser restauranten. La Bodega er ingen undtagelse.

La Bodega

Sidste år fik vi ofte en aperitif på La Bodega, en italiensk restaurant på strandpromenaden i Puerto de la Cruz. Når man skal på toilettet, kommer man forbi det, der vistnok er køkkenet. Vi kommer ikke til at spise på La Bodega.

Husets hvidvin er noget sprøjt, men man kan sidde mageligt tilbagelænet og iagttage de mange mennesker, som spadserer på den smukke promenade, og det holder vi meget af.

Læs resten