Tag-arkiv: Siracusa

Med hilsen fra Sahara

Der var gråt og en smule blæsende i går i Siracusa. Det regnede i måske 5 minutter, og alt blev pudret i støv fra Sahara.

Støv fra Sahara

Støv fra Sahara

Bortset fra en smut i supermarkedet valgte vi den dovne version i går, og foretog os ikke rigtig noget før ud på eftermiddagen, hvor solen brød igennem. Det var, som rejsetrætheden sad dybt i kroppen.

Trivelige Theresas drive through-restaurant lige om hjørnet var væk. Her stod tidligere tre borde op ad den faldefærdige kirke fra 1700-tallet, og Theresa serverede fra et lille lokale overfor. ”Alta cucina,” stod der på skiltet, hvilket betyder noget i retning af ”høj gastronomi”.

Hun skældte arrigt ud på bilerne, som kørte gennem hendes restaurant, og man skal have set Theresa for at kende stretch-tøjs forbløffende potentiale.

Vi tænkte, at hun måske måtte lukke, fordi der faldt for mange duelorte fra kirkens tag og ned i drinksene, men i dag var duelort og stumper af en tagsten fejet sammen i en lille dynge, og Theresas drive through-restaurant er åben igen.

Energiske gik vi ned på promenaden ved Fonte Aretusa. Det var læsiden i går, og solen begyndte at få magt ud på eftermiddagen.

Aperitif

Læs resten →

Rejsen til Siracusa

Så er vi ankommet til Siracusa på Sicilien, og det er første morgen på tagterrassen. Snart skal vi ud at se Arkimedes’ gamle by.

Turen var lang, men gik som planlagt. Kl. 17:30 var vi i ankomsthallen i Catania, hvor chaufføren Pepe ventede med et skilt: ”Bentzen”. De 60 euro for at blive kørt til døren er givet godt ud.

Gyden med da Mariano

Gyden med da Mariano

Pepe fortalte, at vi skulle bo godt, midt i den gamle by, og da jeg fortalte ham, at vi har været her to gange før, blev han glad og stolt.

Massimo ventede i lejligheden, Via Salomone 4, 3. sal. Dejlig lejlighed med god plads og en pænt stor tagterrasse, hvor der mageligt kan sidde 6 personer.

Mursejlere drøner rundt i himmelrummet, og klatter på gulvet vidner om, at det ikke er uden risiko at sidde herude!

Det første vi gjorde, da vi var blevet indlogeret, var at smutte ned til den lille købmand og købe fornødenheder som brød, vand og en flaske lokal vin.

Der var travlhed på Osteria da Mariano, da vi kom så vidt, og det tog lidt tid, før vi fik bord. I samme lokale blev 11 solbrændte og vejrbidte mænd bænket.

Jeg foreslog, at det nok var et arbejdssjak, men Helles idé om, at det snarere var et old boys-hold (11 mand), er nok mere sandsynlig. Hvis de har en reserve, sad han på en bænk et eller andet sted.

Vi fik antipasti med sicilianske specialiteter og dernæst møre lammekoteletter & salat. Appetitten var ikke rigtig til pasta.

Nu skal vi have noget morgenmad og så ud at se på byen. Der er stadig overskyet, men dejlig lunt. Nu begynder ferien for alvor.

 

Man skal kende sine stærke og svage sider

Nogen siger, at man skal arbejde med sine svage sider, så de bliver stærke, men det er ungdommelig dårskab – lidt ligesom at gøde græsplænen.

Når gyvelen blomstrer, er det forår

Når gyvelen blomstrer, er det forår

Det eneste, man får ud af at gøde græsplænen, er jo, at den skal slås noget oftere. Nej, man skal gøre det, man er god til, og værne om sine svage sider; ellers kan man jo ikke lave andet end at lave noget.

Jeg er fx meget dårlig til havearbejde. Det er afgjort en af de svage sider, jeg værner om – jeg er lige til planteskolens hjælpeklasse.

Men det er forår, gyvelen blomstrer og plænen gror, så i går, hvor vi havde fri pga. en flyvetur for længe siden, skulle der slås græs, skønt ingen i husstanden er god til det.

Læs resten →