Tag-arkiv: Siracusa

Påskedage, stilhed før ferien

Det har været dejligt med nogle påskefridage, selvom vejret har været en sløj forestilling. Det kan kun blive bedre på Sicilien.

Fra Siracusa på Sicilien

Fra Siracusa på Sicilien

De første par fridage gik med restitution. Fredag var der vejr til at lave noget udendørs, men energien indfandt sig ikke, og da energien kom lørdag, var det gode vejr gået. Godt vejr har ingen tålmodighed.

Støvsugeren blev motioneret, jeg fik ryddet lidt op, og ellers gik tiden med 7-kabale og DM i skak.

Nu om stunder kan man følge partierne online, og min jævnaldrende skakven, Per Andreasen, kommenterede og analyserede med videodækning.

Nu er jeg så udhvilet, at jeg er klar til at holde ferie.

Læs resten →

Bestilling af rejser til København og Sicilien

Når vi har besluttet os for en rejse, har jeg hverken rist eller ro, før jeg har købt billetter, booket overnatning osv.

Udsigt Giardini Naxos

Udsigt fra tagterrassen i Giardini Naxos

Hver gang siger jeg til mig selv, at der er længe til, og det sagtens kan vente. Sådan går et stykke tid, til jeg bukker under og handler, som var alt ved at være udsolgt.

Som i formiddags. Forsommeren er snart, og februar er lige op over!

Der er en koncert i København, som Helle meget gerne vil høre, så vi laver en lille ferie ud af det med tre overnatninger.

Skal man have udgifterne til at slå til, er København det perfekte rejsemål. Om jeg begriber, at nogen har råd til at være københavner. De får vel stedtillæg alle sammen, men det ender nok med, at vi jyder må samle ind.

Nej, så er det meget billigere på Sicilien. Ikke blot at overnatte, men også at spise ude. Jeg har dog flottet mig og booket et penthouse i Giardini Naxos.

Læs resten →

Dagene i Siracusa på Sicilien

For 5. år i træk valgte vi at starte ferien i Siracusas gamle by, Ortigia, og slutte den i badebyen Giardini Naxos. Det var perfekt.

Gummifigen nær Fonte Aretusa

Vi havde 9 overnatninger i Siracusa, 4 i Giardini Naxos og 1 i Catania, før vi skulle flyve hjem.

I Siracusa havde vi igen en af Lilla og Massimos gode lejligheder i den gamle by. Lejligheden er veludstyret med alt fra wifi til strygejern.  Den er på 3. sal (med elevator!) og har en dejlig tagterrasse, hvor vi tilbragte mange timer. Det er ikke den billigste, men det er rart med komfort.

Vi har set de fleste historiske seværdigheder i byen, så det meste af tiden (når vi ikke drev den af på tagterrassen) slentrede vi bare rundt i den hyggelige, gamle by og nød atmosfæren.

Lampeskygge

Læs resten →