Tag-arkiv: Sommer

Sommerglæder

1 svar

På dage som denne er jeg glad for at have ryddet en landingsbane for havestolen i det vildnis, som smykkende kunne kaldes en have.

Jeg er glad for at have ryddet en plet i habitatet, som hver dag kan blive eksproprieret og ophøjet til naturreservat pga. dets enestående uberørthed.

Sommer er det nemlig. Det ved du selvfølgelig godt, men det ved læseren ikke, når dette indlæg når samme alder som Herman Bangs roman af samme navn, og derfor er jeg ligesom Herman nødt til at skrive det.

Ikke sandt?

Glæden mindskes ikke af, at det er for varmt til at lave andet end at nyde det og derved øge chancen for ekspropriation.

Hvis jeg f.eks. klippede hækken, ville helhedsindtrykket lide og parcelhusnaturhavefredningsnævnet protestere.

Sommeren bringer i det hele taget glæde til mange.

  • Apotekerne er glade, fordi græsset bliver opstemt, så folk nyser og køber høfebermedicin.
  • Kulsvierne er glade, fordi der kommer kul på grillen.
  • Skolebørnene er glade, fordi de ikke skal i skole.
  • Skolebørnenes forældre er endnu glade, fordi de snart har ferie.
  • Hjem-Is er glad, når der er nogen hjemme.
  • Jeg er glad, fordi de andre snart har ferie, så jeg får tid til de vigtige opgaver, som ikke hastede engang.

Og så videre. Man kunne skrive en mindre roman om sommerglæder; men det er jo gjort.

Og hvor er det ærgerligt! Her var chancen for at blive kulturkanonføde for gymnasieelever i flere generationer, og så er løbet kørt.

Mere lokal drivhuseffekt, tak

Skriv et svar

Altså bare fordi solen skinner, og himlen er blå 1. juni, skal man ikke blive nationalromantisk og kalde det for sommer.

Bevares, jeg indrømmer, at jeg havde det varmt, da jeg slog græs for et par timer siden; men det var jo også den forfængelige plænes skyld. Nu, hvor pulsen er kommet ned under det røde felt, og jeg sidder stille i skyggen, er varmen sgu’ ikke noget at prale af.

Nej, lad os så få noget kompakt Middelhavsvarme, hvor hvert eneste luftmolekyle er klimagaranteret kvalitetsvarmt. I Danmark er det i bedste fald hvert andet eller tredje molekyle, som har en smule pligtfølelse og kalendersans.

Selvfølgelig er det politisk ukorrekt, men jeg er sikkert ikke den eneste midaldrende medborger, som i al diskretion gerne så lidt intensiveret lokal drivhuseffekt. Vi kan jo ikke rende og slå græs hele tiden.