Næste gang en telefonsælger ringer, siger jeg: ”Et øjeblik”, lægger telefonen og sætter opera på. Hvor længe vil vedkommende mon holde ud?
Det er egentlig en gammel plan, men i går havde jeg liiige åbnet munden for den første bid, da gimpen ringede.
Ganske vist var det ikke souffle, og selvom løgtærte ikke kollapser, skal den helst være varm, så jeg afbrød bare forbindelsen.
Denne gang var det fra Nordjyske Stiftstidende, der med dødsannoncer som breaking news burde hedde Stivtidende.
Hvis telefonchikanøsen eller andre i hendes branche læser dette så vid, at jeg aldrig nogensinde vil abonnere på jeres papirmisbrug eller købe jeres forsikringer, hvis I bare én gang har forstyrret mig i den bedste spisetid – eller på et hvilket som helst andet tidspunkt.
Det er et løfte, og jeg holder ord.
Og så tror jeg i øvrigt, at det skal være ”O sole Mio” (på gentagelse) med Pavarotti i stedet for opera. Selvom telefonsælgeren ikke forstår spydigheden, vil jeg nyde den.