Sidste trin i produktionen af cement er formaling af cementklinkerne til et fint pulver, som så pakkes i sække eller udleveres i bulk.
I gamle dage kom cementen på tønder, og Aalborg Portland havde eget bødkeri. Foto fra 1914. Kilde: Aalborg Portlands arkiv.
Jeg har ikke arbejdet direkte med cementformaling, så min viden er begrænset, men et og andet har jeg da hørt.
Traditionelt er formaling af cement sket i kuglemøller. En kuglemølle er en liggende cylinder, som roterer, og i møllen er der tonsvis af malelegemer (kugler i forskellig størrelse), som tæsker klinkerne til pulver.
Cementmølle 9 i 1972. Kilde: Aalborg Portlands arkiv.
Det larmer som bare pokker, og yndere af heavy metal kan få deres lyst styret. Høreværn er påbudt, som det også er andre steder på fabrikken, hvor maskiner støjer.
Cementmøllerne bruger en masse strøm (op til flere megawatt), og de senere år er det derfor blevet mere og mere almindeligt med vertikalmøller, der bruger mindre strøm.
I en vertikalmølle kommer klinkerne (eller kul, eller …) på et malebord, hvor de kvases af nogle megastore ”kageruller”. Som sagt bruger en vertikalmølle mindre strøm, til gengæld får produktet ikke altid så god en partikelstørrelsesfordeling som på en kuglemølle.
For begge mølletyper gælder, at man trækker luft gennem møllen for at transportere cementen. Det giver sig selv, at der så også skal være et filter.
Cementmølle 5/6. Kilde: Aalborg Portlands arkiv.
Et mølleri med kuglemøller kan have meget forskelligt layout. Møller kan køre i serie eller solo, der kan være en valsepresse, som forknuser klinkerne, og der kan være en separator, som returnerer de groveste partikler til møllens indløb, så de får en tur mere.
Gips eller anden sulfat (fx anhydrit) tilsættes for at styre afbindingsforløbet. Uden gips ville beton og mørtel størkne alt for hurtigt.
Der tilsættes som regel også et afspændingsmiddel, som giver den formalede cement bedre flydeegenskaber – både gennem møllen og senere.
For at styre temperatur og afvanding af gipsen er det også almindeligt med regulerbar vandindsprøjtning. Vandet fordamper og fugtskader ikke cementen.
Der er også møller, der laver ”kold” cement, og så gælder der andre regler for afvanding, men det springer vi over.
Der kan også være filler i cementen, såsom kalksten/kridt, højovnsslagge, flyveaske eller et andet pozzolan med hydrauliske egenskaber.
Aalborg Portlands havn i 1930’erne. Kilde: Aalborg Portlands arkiv.
Kromneutralisering
Endelig tilsættes ferrosulfat, hvis vandopløselig kromat er over et givet niveau. Ferrosulfat neutraliserer krom, der ellers kan give uhelbredelig eksem.
Neutraliseringen holder dog ikke evigt. Hvis sækken er pakket i folie, skal man regne med et år. Under alle omstændigheder skal man undgå hudkontakt med mørtel og beton, da cement er basisk og kan irritere.
Kromneutralisering blev i sin tid patenteret af Aalborg Portland (AP), og indtil patentet udløb, gav de fleste andre producenter udtryk for, at det var helt og aldeles unødvendigt. Nu kromneutraliserer alle i EU – i hvert fald cement, der pakkes i sække.
Styringsparametre
For operatøren, der styrer mølleriet, er der flere relevante kvalitetsparametre såsom Blaine, SO3, temperatur, klorindhold, alkaliindhold og fillerindhold.
Noget er ikke relevant for alle cementer – hvidhed måles fx kun på hvid cement. 😎 Farven (refleksionen) på grå cement måles også, men er ikke et styringsparameter for operatøren.
Blaine er et udtryk for cementens specifikke overflade og dermed finhed. Finere cement, stærkere cement, men det koster energi og påvirker også vandbehov, bearbejdelighed m.m., så det er et kompromis. SO3 styres med afsvovlningsgips, naturgips eller anhydrit.
Kvalitetsparametre, der kan overvåges i bakspejlet, er bindetid, 1-døgnsstyrker og senere styrker, vandbehov, gipsafvanding, tendens til falsk afbinding eller lynafbinding m.m.
Aalborg Portlands mindste tankbil servicerer Bornholm. Kilde: Aalborg Portlands arkiv.
Udlevering og transport af cement
Når der formales cement på AP, blæses den færdige cement på siloer på havnen.
Herfra pakkes noget i sække, noget i storsække og noget tages ud med tankbil. Større portioner fragtes med skib til AP’s siloanlæg andre steder i landet eller til eksport.
Storsække med Aalborg White. Kilde: Aalborg Portlands arkiv
Hjemmemarkedet er selvfølgelig vigtigt, men der eksporteres også til en række lande, og det er især hvid cement, da det er et nicheprodukt.
Næste og foreløbig sidste indlæg om cementproduktion handler om proces- og kvalitetskontrol.
/Eric
Relateret:
Tak or gennemgangen af cementproduktion. Det betyder at jeg langt lettere forstår behovet for meget nøje styring af processer m.v.
Interessant i øvrigt at man kunne beskæftige et større antal bødkere tidligere. Man ser overlægen på billedet!
Velbekom 🙂 Det var hårdt arbejde dengang, når et skib skulle lastes med tønder! Det krævede mange hænder, men det sled også. Kranen er en god opfindelse.
Sjovt nok har jeg en sådan stor jern kugle liggende ude i haven, den er tung som et ondt år. Den har knust kul ( tror jeg) på Fynsværket i Odense, da det hed sådan. Den har igennem årene været flittigt brugt som “mejsekugle” bolig om sommeren. Man skulle tro der blev frygtelig varmt derinde, da den ligger lige i solen. Den er ret flot og dekorativ.
Ja, der er gods i de store kugler! Blot undrer det mig, at den er hul, hvis den har været brugt til formaling.
Jeg har kendt til AP siden jeg var ganske lille, da min far som murer har kæbt mange sække igennem tiden, men jeg havde ikke forestillet mig, at cementproduktion var så stor en videnskab. Næste gang jeg sætter fliser op, vil jeg uden tvivl komme til at tænke på fremstillingsprocessen af materialerne.
Under læsningen kunne jeg ikke lade være med at tænke på græsfrø til græsplæner. Der er nemlig også vidt forskellige blandinger i forhold til hvilket land det skal gro i, og meget andet.
Min erfaring er, at det næsten er ligemeget, hvad man griber fat i af erhverv, gemmer der sig langt mere under overfladen, end man umiddelbart skulle tro, og der er en enorm viden knyttet til de samme ting. Det er ret fascinerende.