Kategoriarkiv: Erindringer og minder

Ledelsesstil, ejerforhold m.m. 30 år på cementfabrikken #8

Da jeg startede på Aalborg Portland (AP), var topledelsen autoritær, og det er ingen overdrivelse. Stilen ændrede sig senere.

Folk på mit niveau havde selvfølgelig ikke noget med topledelsen at gøre, men ledelsesstilen påvirkede hele organisationen.

Når den administrerende eller tekniske direktør aflagde en sjælden visit inden for hegnet, var det adviseret, og de fik en næsten royal modtagelse. Her overdrev jeg måske lidt.

I 1994 fik virksomheden ny administrerende direktør, og en helt anden ledelsesstil sivede ned gennem hierarkiet. Det tog tid, før den slog helt igennem, men det blev en gladere arbejdsplads.

Skiftende ejere

I 1994 solgte FLSmidth (FLS) halvdelen af AP til den engelske koncern Blue Circle. Organisationen blev ændret, opgaver blev outsourcet, arbejdsstyrken blev barberet.

En broget skare på cementkursus

FLS købte Blue Circles andel tilbage i 2000, før Lafarge købte Blue Circle ved en fjendtlig overtagelse i jan. 2001. Lafarge var dengang verdens største cementkoncern.

Sidespring:

Før det skete, var vi nogle heldige, der deltog i Blue Circles årlige cementkursus. Det var to uger i nærheden af London og en uge med bus gennem England til Skotland for at besøge fabrikker. Det var spændende at være sammen med folk fra hele verden.

Blue Circle gik meget op i gennemsnitstid imellem ovnstop, og en fabrik i Afrika havde bundrekorden med 12 timer. De havde ustabil strømforsyning. AP’s hvide ovne lå som koncernens klart bedste.

(Sidespring slut)

I 2004 manglede FLS penge i svær grad, så de solgte AP. Køberen var det italienske selskab Cementir, og det ejerforhold er uændret i dag.

Cementir var på købstidspunktet ukendt i Danmark, og det var en overraskelse for de fleste, der nok havde forventet en af de større europæiske spillere som køber.

Cementir købte også betonproducenten Unicon i Danmark og Norge, og strategisk giver det jo god mening. I årene efter finanskrisen hjalp det gevaldigt, at vi kunne eksportere cement til Norge, som ikke var så hårdt ramt.

Uden at pinde i selskabsstrukturen, altså holdingselskaber osv., har koncernen cementfabrikker i Italien, Danmark, Belgien, Tyrkiet, Egypten, Malaysia og Kina samt et joint venture i USA. Dertil kommer færdigbeton samt siloanlæg her og der.

Der produceres hvid cement i Danmark, Egypten, Malaysia, Kina og USA. Den samlede hvide produktion gør Aalborg Portland til verdens største producent af hvid cement.

Organisationsændringer

Gennem årene har der været en del organisationsændringer i Aalborg, og de fleste har betydet afskedigelser. Det kan mange arbejdspladser nikke genkendende til. Der er i dag langt færre ansatte, end da jeg startede. Antallet er faldet fra ca. 1.300 til knap 250.

Det hører dog med i billedet, at en del opgaver er blevet outsourcet. Fx intern transport, som der er meget af, kantinedrift, rengøring m.m. “Core business” er i dag et begreb, de fleste kender.

Den sidste større fyringsrunde kom i kølvandet på finanskrisen, hvor virksomhedens omsætning på det danske marked faldt med mere end 35 %.

134 eller flere måtte sige farvel. Det er mange års erfaring at miste, når man betænker. at ancienniteten vel var over 10 år i gennemsnit.

Det går heldigvis bedre i dag. Produktionsanlæg, som blev lagt i mølpose under finanskrisen, kører igen. Der ansættes så småt flere folk, og investeringer nærer optimismen, for man investerer ikke millioner af euro uden tro på fremtiden.

Vi bruger datid, når vi taler om krisen, skønt den ikke helt har sluppet sit tag. En stor del af omsætningen går til offentlige anlægsprojekter, det “almindelige” byggeri kører stadig i forholdsvis lavt gear, og aktivitetsniveauet i Norge påvirkes af olieprisen.

Kollegaerne

Jeg har og har haft mange gode kollegaer. Adskillige er i sagens natur forsvundet fra virksomheden, men der er stadig sporadisk kontakt med flere af dem, og ved den årlige pensionistfest kommer mange rundt og hilser.

Så falder snakken på gamle dage, og kan du huske dengang …

I 1996 stoppede jeg som operatør, og de to næste indlæg er om tiden derefter.

/Eric

Relateret:

Årene som operatør. 30 år på cementfabrikken #7

Jeg var kontrolrumsoperatør på cementfabrikken i otte år og kunne lide jobbet, selvom det var i skiftehold.

Brænderpladsen ovn 87

Brænderpladsen ovn 87 hvor brændsel indfyres i rotérovnen

Jeg havde gode kollegaer, og arbejdet var interessant og afvekslende. Bevares, der var kaotiske vagter, fx med strømsvigt hvor alt efterfølgende skulle startes.

Spændingsdyk var mere almindelige dengang end i dag. Det, du oplever som et lysblink, kunne stoppe det meste af fabrikken, og så fik man travlt. Siden er forsyningen blevet meget mere robust.

Alligevel kan det stadig ske. I 2004 eller 2005 var der en dag med så kraftigt isslag, at nogle transformatorstationer gik ned. Jeg tror, der var omkring 15 strømsvigt, og de operatører, som havde dagvagten, var godt brugte, da de fik fri.

Kort tid efter jeg startede, fik kontrolrummet ny chef, en ung ingeniør med drive. Det kunne ikke gå stærkt nok for ham, og en dag ville han hjælpe med at starte sandmøllerne, der formaler sand til hvide cementklinker.

Han programvalgte alle fire sandmøller, trykkede på startknappen og så stod fabrikken stille.

Enhver operatør vidste, at møllerne bruger meget strøm i startøjeblikket, og at de derfor skal startes i rækkefølge for at undgå spændingsdyk. Nu vidste han det også.

Kørte man ovn 87, skulle man også lige tjekke, om han havde øget produktionen, mens man var på toilettet. Han kunne sætte skub i ting, og det var ikke dårligt på den tid.

Efter nogle år fik han arbejde i en anden virksomhed, ambitiøs var han også. Hans efterfølger var en helt anden type. Han var flink, men samarbejdet knirkede. Lad det nu ligge, det er mange år siden.

Læs resten →

Kontrolrumsarbejdet før og nu. 30 år på cementfabrikken #6

Om kontrolrumsarbejde før og nu, produktion af sekundakvalitet og et program til kemiske blandingsberegninger.

Kontrolrummet

Kontrolrummet for få år siden. Kilde: Aalborg Portlands arkiv

Operatørernes arbejde i kontrolrummet er i dag meget mere komplekst, end da jeg startede.

Med den tekniske udvikling er der kommet langt flere målepunkter/signaler at holde øje med, der er flere maskiner, flere råmaterialer, flere kvalitetsmål.

Da jeg startede, var der fx kun to styringsmål for klinkerkvaliteten på de grå ovne: kalkmætning og fri kalk.

I dag har operatøren mål og grænser for fri kalk, C3S, C3A, C4AF, SO3, P2O5, fluorid, klor og alkali, hvor C3S, C3A og C4AF er forkortelser for forskellige klinkermineraler, der hver især har betydning for cementens egenskaber.

Det styrer han ved at ændre på blandingen af de forskellige råmaterialer og brændsler, og det kræver en indsigt, vi slet ikke havde, da jeg startede som operatør.

Kompleksiteten er ikke kun steget for ovnene, der producerer klinker til grå cement, det gælder stort set alle anlæg, og der er blevet mere at se til for den enkelte operatør.

De to oprindelige kontrolrum er nu samlet i ét. Det blev muligt, da de sidste kontroltavler forsvandt og blev erstattet af computere, men der gik alligevel nogle år.

Læs resten →