Kategoriarkiv: Erindringer og minder

Dynamit og klinker. 30 år på cementfabrikken #2

8 svar

En af de sjovere ting, jeg var med til i min tid på Pladsen, var da vi prøvede at sprænge udeklinkerdyngen med dynamit.

Nogle år før min ansættelse stod det sløjt til med afsætningen, klinkerlageret blev fyldt op, og i stedet for at stoppe ovne valgte man at lægge klinkerne ud på jorden i en kæmpedynge, mange tusinde tons.

Udeklinker

En meget lille dynge udeklinker

Da klinkerne lå under åben himmel, blev de kaldt ”udeklinker”. De fik selvfølgelig noget vand fra oven, hvor cement normalt først skal have vand, når det bruges, så udeklinker skal bruges med måde af kvalitetshensyn.

I 1986 snapsede man klinker fra dyngen ind til cementmøllerne. Læssemaskiner havde gravet fra bunden, og man frygtede nu, at skred ville begrave læssemaskinen (gummiged), hvis den gnavede sig længere ind.

Det skulle derfor prøves at få ”udhænget” til at kollapse ved at bruge dynamit. En makker og jeg borede huller, og en formand med dynamit-kørekort lagde sprængladninger ned (han hed ikke Harry).

Læs resten →

30 år på cementfabrikken #1

18 svar

Den 19. august er det 30 år siden, jeg begyndte at arbejde på cementfabrikken Aalborg Portland (AP). Jeg ser tilbage på tiden, der gik.

Skorstene

Kilde: Aalborg Portlands arkiv

I 10 blogindlæg fortæller jeg om årene på cementfabrikken. Fagudtryk forekommer, og jeg orker ikke forklare dem hver gang, men henviser til mine indlæg om cementproduktion.

Forefaldende arbejde og dagkort

Pengene var små, og svoger Svend foreslog mig at søge ind på cementfabrikken, hvor han selv arbejdede. Der var jævnligt åbninger, og han kunne lægge et godt ord ind for mig.

Som sagt så gjort, og en dag ringede de og spurgte, om jeg kunne starte.

Jeg startede på ”Pladsen” tirsdag den 19. august 1986. Vi var et sjak, der lavede alt forefaldende arbejde, og når Kort-Børge var syg eller havde ferie, skulle jeg afløse ham.

Så cyklede jeg rundt på fabrikken, indsamlede dagkort og sorterede dem, før de blev afleveret til personalet på lønkontoret. På kortene stod medarbejdernummer, timetal, jobnumre, akkorder m.v.

Det var en loppetjans, og fra ved middagstid til fyraften kedede jeg mig bravt, fordi der ikke var noget at lave.

Det kan jeg roligt skrive nu, for Kort-Børge døde for flere år siden, og alt det med løn er outsourcet.

Der var vel omkring 1300 ansatte dengang. Flertallet var ufaglærte, men som i dag var der også smede, elektrikere, andre håndværkere og funktionærer.

Strejke og bod

Læs resten →

Nonner og mus

20 svar

Fruens forestående jubilæum fik mig til at tænke tilbage på min egen tid på cementfabrikken, og I får lige en historie.

MusDet er snart 30 år siden, jeg startede på cementfabrikken. Der er mange historier fra de år, og her får I en af dem.

Det var i 90’erne, jeg arbejdede som operatør i kontrolrummet, og vi havde fået en ny scanner, som grafisk viste klinkernes overfladetemperatur i køleren efter ovn 87.

Softwaren kørte på sin egen, kraftige computer, og kontrolrummets daværende chef, X, og hans chef, Y, var i kontrolrummet for at lære noget om brugerfladen.

Betænk, at det var i starten eller midten af 90’erne: X var ikke computervant. Han skulle føre cursoren til højre, men da musen nåede kanten af musemåtten, stoppede han og funderede over, hvordan han nu kom videre.

Hans løsning var at løfte musen og rulle kuglen på musens underside med to fingre.

Y så himmelfalden på ham og udbrød:

”Jamen X, du holder jo på den som en nonne om en vis ting!”

X rødmede dybt, og det var egentlig synd.

For som vi alle ved, er der smartere måder at bruge musen på, men cursoren bevægede sig da, om end kursen var lidt slingrende.

/Eric