Kategoriarkiv: Miljø

Skat på regnvand – en sommeragurk

6 svar

Miljøministeren vil indføre afgift på regnvand for at få mere grundvand og spare udgifter til kloaknettet. Siger hun.

Nedbøren stiger med op til 30 % pga. klimaforandringer, og det vil forværre problemerne med et kloaknet, som har været misligholdt i årtier, og som i bogstavelig forstand er til rotterne.

Miljøministeren har derfor fået den idé, at parcelhusejerne skal betale afgift af det regnvand, som ledes til kloakken fra tage og befæstede arealer. Afgiften vil motivere folk til at bygge nedsivningsanlæg og dermed også hjælpe på de skrantende grundvandsreserver, siger hun.

Lyder det gennemtænkt? Er der behov for mere grundvand, hvis nedbøren stiger med 30 % ?

GEUS under Miljøministeriet (!) har konkluderet (og nu generaliserer jeg), at bortset fra på Sjælland vil grundvandsstanden stige, når vi får mere nedbør. Nogle lavtliggende områder vil sågar blive uegnede til landbrug.

Der vil altså være områder, hvor man absolut ikke ønsker mere grundvand, og det er vel heller ikke givet, at vandet har den ønskede kvalitet, hvis det først har rengjort en større by.

Det bebyggede/befæstede areal er selvfølgelig større i byerne end landsgennemsnittets ca. 10 %. Det øgede pres på kloaknettet er derfor et reelt, men regionalt problem.

Nedsivningsanlæg koster iflg. Politiken fra 15.000 til 25.000 kr., så for samtlige 1,2 mio. parcelhuse i Danmark kan man bruge 18 – 30 mia. kr. på huller i jorden, som i øvrigt skal godkendes af kommunen.

Hvem skal i øvrigt betale for de 1,2 mio. flowmålere? I dag betales afgifterne af det målte forbrug ind i huset, men hvis der også skal svares afgift af regn- og smeltevand, skal det vel måles?

Hvor jordbunden er leret (som i Københavnsområdet), eller hvor grundvandsstanden er høj, fungerer nedsivningsanlæg dårligt, og nogle steder skal man altså bare til lommerne og betale afgiften. Det regner mere i syd end i nord osv.

En landsdækkende afgift løser kun ét problem, og det er finansieringen af det forsømte kloaknet. Afgiften er bare en ny skat i grøn forklædning – en rigtig sommeragurk.

Flere pesticider i danske grøntsager

5 svar

Hvem fatter en pestiskid? Regeringen tilslutter sig et EU-direktiv, som tillader op til 50 % flere pesticider i grøntsager.

SF’s Pia Dyhr kalder fødevareministeren ”bindegal”, og han synes til gengæld, at hun skylder forskerne på DTU og i EFSA en undskyldning.

Jeg forsøgte at komme ind på fødevareministeriets hjemmeside, men den er utilgængelig i skrivende stund. Måske har den fået en sur smiley 🙁

Til gengæld kan man komme ind på DTU’s hjemmeside, og søger man på ”pesticider”, kan man finde bl.a. denne side, hvor en professor i Vand og Miljøteknologi udtaler, at regeringen har

udsat miljøet for stor risiko for kraftig forurening med sin manglende implementering af regler for pesticidhåndtering i landbruget. (26.11.08).

Samme professor er en af flere “smagsdommere” og “eksperttyranner”, og når regeringens eksperter er uenige med eksperttyranniet, hvem har så ret, hvis nogen har ret? Hvad skal man tro?

Tja, pesticider er ikke vitaminer, og det var også velmenende eksperter, der i sin tid kårede DDT som Guds gave til menneskeheden. Organiske opløsningsmidler var også helt ufarlige, indtil malerne blev nogle dumme slapsvanse.

Så når der er stærke økonomiske interesser i, at noget er ufarligt, kalder det på dyb skepsis for ikke at sige mistillid.

Der hænger en tung hørm af landbrugslobby i luften.

Nye klimaord

Skriv et svar

Klimadebatten er gået helt over gevind her op til topmødet, men om ikke andet har vi da fået mange nye klimaord, og jeg har flere forslag.

For ikke så mange år siden ville man have set på dig med vantro, hvis du havde sagt, at du var ”klimaskeptiker”, for hvordan kan man være skeptisk over for klimaet?

Men debatten om klimaændringer har skabt en masse nye ord. Københavns universitet har lige udgivet en klimaordbog, men mærkeligt nok indeholder den vist ikke nogen af de nye.

Det er ord som klimatilhænger, klimamodstander, klimagevinst, klimarigtig, klimahysteri, klimamærke, klimaaftale, klimastrid, klimakamp, klima-gate osv.

For ikke at glemme ”klimahelt”! Dansk Folkeparti synes, at Thor Petersen er en klimahelt, fordi han holder af at komme hjem om aftenen og se lyset skinne fra alle vinduer i sit store hus.

Det er jo helt hen i vejret, for nu at blive i jargonen.

Jeg bringer gerne flere ord i forslag. For eksempel er det en klimavisand, når Jyllandsposten kalder Bjørn Lomborg ”den verdensberømte klimaforsker”. Lomborg er overhovedet ikke klimaforsker. Han har læst og undervist på Statskundskab og er kendt for klimanipulation, når han profilerer sig som klimand.