Bortset fra ugen på Tenerife er min vinteraktivitet på hi-niveau. I dag er årets sidste rejse dog kommet på plads.
Udsigt på den græske ø Leros
Jeg har aldrig været vintermenneske og bliver det heller ikke. For at kroppen ikke skal blive helt lænestolsformet, holder jeg dog ved de daglige spadsereture, når vejret ikke er helt elendigt.
Og da vinteren ikke kan aflyses, passer det mig fint, at den har været usædvanligt mild. Tænk, slet ingen sne, ingen glatte fortove eller risikabelt cykelføre!
I dag var der fint spadserevejr med en blændende sol i øjenhøjde. Nattens blæst havde fejet de fleste skyer af himlen, der var kun forrevne stumper tilbage på det pastelblå verdensloft.
Sådan en søndag formiddag møder jeg ikke mange mennesker ud over nogle få motionsløbere og hundeluftere.
Dagens mindste hund var en for mig ukendt race på størrelse med en futsko, og så lille at den ville være i livsfare, hvis den mødte vores kat, Tot. Skønt Tot er kærlig mod hånden, der fodrer ham, er han et rovdyr med usvækket jagtinstinkt.
