Kategoriarkiv: Skak

Man skal ikke udsætte til i morgen

hvad man gøre i dag, så jeg udsætter ikke det aktive driveri, men praktiserer det lige her i lænestolen, mens jeg følger topskak online.

PåskeliljeDa jeg for et øjeblik siden ville sætte esprossokanden på komfuret, opdagede jeg, at der ikke var blevet slukket for kasserollen med ægget, som skulle hårdkoges.

Nu er jeg spændt på, hvordan et æg smager, når det har kogt i halvanden time. Det er den slags, der kan føre til gastronomiske landvindinger eller store opfindelser, om end jeg tvivler på, at det sker i dette tilfælde.

Det var på denne tid, påskeliljerne skulle stå og nikke graciøst, men de har udskudt nikkeriet til varmere tider, og det kan jeg godt forstå, selvom jeg savner dem.

Chess Alpha

I stedet kan jeg følge med i skak-DM, hvor partierne transmitteres over nettet. De starter ved middagstid, og kl. 15 starter partierne i kandidatturneringen.

Otte af planetens stærkeste skakspillere spiller i London om retten til en VM-match mod verdensmesteren, inderen Anand.

De har spillet 11 af 14 runder, og Magnus Carlsen fra Norge, som har det højeste ratingtal i historien, fører med 7,5 point foran huggeblokken, eks-VM Kramnik fra Rusland med 7 point.

De spiller alle fantastisk skak, men 22-årige Magnus synes i en klasse for sig, og mon ikke de fleste håber, at netop han vinder retten til at spille om VM.

Kramnik har allerede tabt én match til Anand, og Carlsens spil er mere underholdende end huggeblokkens polerede positionsspil.

Jeg skal til at gøre mig klar. Piber og andet skal være inden for rækkevidde, og brillerne skal pudses. Forude venter nogle timer med krystalklar matematik i dramaform, som den gamle danske mester, Jens Enevoldsen, engang udtrykte det.

 

Passionen for skak der blev mat

Det er underligt, at man kan miste lysten efter små 40 års passion. Jeg ville have forsvoret, at det kunne ske for mig, men det skete.

Skak er psykernes kamp, en intellektuel udfordring, en æstetisk springkilde af logik – skak er så meget, og definitionen afhænger af, hvem du spørger.

Jeg meldte mig i klub som 14-årig, og indtil for få år siden var skak en lidenskab. Spillet har præget mit liv, givet mig venner og store oplevelser. Jeg har ikke mistet fascinationen – jeg har bare ikke lyst til at spille alvorligt mere.

Det kom snigende. Sulten efter at kæmpe og vinde svandt ind. Lysten til at bruge mine weekends på holdkampe blev til ulyst, og så valgte jeg at stoppe – eller i hvert fald holde pause.

Det er stadig en fornøjelse at følge med, når de bedste spiller, og fascinationen er usvækket. Jeg kan også fornøje mig med at gennemspille nogle af mine gamle partier. Et af de partier, jeg husker med særlig glæde, var faktisk ikke særlig godt, men jeg kan stadig glæde mig over den afsluttende kombination.

Det blev spillet i en holdkamp i 1996. Jeg havde sort, og vi kommer ind i partiet efter hvids 13. træk, bonde c2-c3.

Det er et dårligt træk, som tillader en afgørende kombination. Jeg havde set muligheden og kunne slet ikke holde ud at vente ved brættet, men gik hvileløst rundt ude på gangen.

Den trænede skakspiller ser straks, at der er ugler i mosen. Løberen på c5 og tårnet på f8 peger begge på feltet f2 lige foran hvids konge. Der står blot en hvid springer i vejen på f3. Et sidste tjek ved brættet, og så:

Læs resten

Kan indisk karry vinde et skakparti?

Søndag lavede jeg karry til støtte for den indiske verdensmester i skak, Viswanathan Anand, mens jeg fulgte VM-matchens 2. parti.

Anand forsvarer i disse dage sin VM-titel mod den grumme Veselin Topalov på dennes hjemmebræt i Bulgarien.

Hvor Anand er en sympatisk gentleman, er Topalov efter sigende hverken sympatisk eller gentil. Lad den bedste mand vinde og alt det der, men jeg hepper alligevel på Anand.

For at støtte ham lavede jeg derfor indisk karry, mens jeg fulgte det andet matchparti. Anand ville nok synes, at min karry er lidt mat, men han skulle jo heller ikke spise den.

Med en bærbar og trådløst kan jeg følge partierne live i madværkstedet. Den bærbare får bare et hygiejnisk hjørne af køkkenbordet, og så er det som at være ved ringside, selvom man hakker løg osv.

Anand havde ofret en bonde, da jeg gik i gang. Kompensationen var uklar, men jeg er jo heller ikke verdensmester, hvilket bl.a. skyldes, at jeg aldrig har spillet en VM-match.

Mens jeg gav kødet kniven, svang Anand sit intellektuelle sværd, og da jeg svitsede karryen, begyndte Topalov at spille upræcist.

Da jeg lagde låg på, havde Anand vundet bonden tilbage, og da maden var færdig, var Topalov også mør og gav op.

Det var ikke så tosset en idé med karry. Jeg tror ikke, at den gjorde udslaget, men også i skak er det tanken, der tæller.