Kategoriarkiv: Småsnak

Løst og fast om forskellige emner.

Efterløn og frihed

10 svar

Jeg har lagt bogen fra mig. Jeg er lige begyndt på den, og beskrivelsen af en ældre mand fik mig til at tænke over livet som efterlønner.

Rosenblomst

Klatrerosen (eller slyng-?) har smukke blomster lige nu, men må lade livet, når haven skal saneres.

Jeg gik på efterløn for et øjeblik siden. Om en uges tid har øjeblikket varet et halvt år.

Jeg er blevet hjemmegående, og det er fint nok. Det aflaster også fruen, til det bliver hendes tur til efterløn.

Projekt kælder er stillet i bero. Fasen med at rydde op og smide ud er næsten slut. Derefter skal der males og gøres ved, men sommeren har dømt pause. Når der er sommer, skal man ikke gå og blive kælderkold.

Efterlønnen giver tid til at nyde, at jeg har tid, og at det er min tid.

Læs resten →

Fred og havesanering

10 svar

Nu oplever jeg, hvor stille kvarteret er på hverdage, hvor det i weekenden genlyder af motoriserede redskaber og flid.

Kaprifolie

Kaprifolien har plantet sig selv i baghaven

Der har en tid lang været vejr til udendørs sysler, og det slår mig, hvor stille kvarteret er på hverdage i arbejdstiden.

Jeg hører stort set kun fuglesang og biler, der kører forbi. Er jeg på forsiden af huset, kan jeg høre, når der er frikvarter på skolen flere gader væk. Det hørte jeg af gode grunde ikke, da jeg arbejdede.

Okay, det hænder, at nogen i nabolaget har håndværkere, der foretager sig noget hørligt, men i det store hele er der bare fred.

Anderledes gang i den er der i weekenden. Så skal naboerne nå alt det, de vil gøre selv, og kvarteret genlyder af plæneklippere, kantklippere, hækkesakse, motorsave og hvad byggemarkedet ellers sælger med benzin- eller elmotor.

Det er okay, det man ikke har andre til at gøre, må man gøre selv, ellers kommer fx haven til at se ud som vores, og det går ikke an.

Læs resten →

Som du plejer?

7 svar

For godt 10 år siden blev jeg kunde ved frisøren fra Irak, men så fandt jeg en anden for at reducere ventetiden. I dag vendte jeg tilbage.

FrisørskiltJeg tror, det er omkring 10 år siden, jeg første gang blev klippet af frisøren fra Irak, men det kan sagtens være mere.

Han tog 100 kr. for en herreklipning, og det syntes jeg var rimeligt for en klipning uden dikkedarer. Hvorfor tage til centrum og betale det tredobbelte eller mere, når frisøren fra Irak havde salon lige i nabolaget?

Efter ganske få klipninger spurgte han, når jeg satte mig i stolen: ”Som du plejer?”

Jeg nikkede og var tilfreds med resultatet. Når jeg gik, sagde jeg ”Farvel”, og han svarede med sin lidt syngende accent: ”Ha’ en goe dag!”

Sønnen tager over

I starten var senior alene om saksen, men så kom der flere kunder, og sønnen begyndte at hjælpe til. I 2015 (vistnok) blev senior syg, og sønnen tog over.

Nu var der travlt fra morgen til aften, og der var mindst to til at klippe, som regel tre. Måske fungerede det lidt som starthjælp for unge landsmænd, der var en vis udskiftning, men klippe, det kunne de.

Hvis det ikke var sønnen, der klippede mig, instruerede han på arabisk, så det blev, som jeg ville have det.

De var ikke flygtet for at ligge på sofaen; de knoklede 6 dage om ugen.

Læs resten →