Tag-arkiv: Fred

Fred og havesanering

Nu oplever jeg, hvor stille kvarteret er på hverdage, hvor det i weekenden genlyder af motoriserede redskaber og flid.

Kaprifolie

Kaprifolien har plantet sig selv i baghaven

Der har en tid lang været vejr til udendørs sysler, og det slår mig, hvor stille kvarteret er på hverdage i arbejdstiden.

Jeg hører stort set kun fuglesang og biler, der kører forbi. Er jeg på forsiden af huset, kan jeg høre, når der er frikvarter på skolen flere gader væk. Det hørte jeg af gode grunde ikke, da jeg arbejdede.

Okay, det hænder, at nogen i nabolaget har håndværkere, der foretager sig noget hørligt, men i det store hele er der bare fred.

Anderledes gang i den er der i weekenden. Så skal naboerne nå alt det, de vil gøre selv, og kvarteret genlyder af plæneklippere, kantklippere, hækkesakse, motorsave og hvad byggemarkedet ellers sælger med benzin- eller elmotor.

Det er okay, det man ikke har andre til at gøre, må man gøre selv, ellers kommer fx haven til at se ud som vores, og det går ikke an.

Læs resten

Fred og lærdom på Leros

Livet går sin stille gang på Leros, og helt symbolsk er mit ur gået i stå. Tempoet er suget ud af hverdagen og erstattet af langstrakt nydelse.

Figner

Nedfaldsfigner

Der er kun få støjkilder på Leros. Der er naboens hane, Galimatias, men han galer så ofte, at man vænner sig til det. Det samme gælder cikaderne.

Scooterne og motorcyklerne er dog ikke lydløse. Husene kravler op og ned ad skråninger, og da de fleste gader er smalle, er scooteren et praktisk transportmiddel.

Brug af styrthjelm må være forbudt, og kun turister trodser forbuddet.

Mange ældre kvinder er traditionelt klædt i sort kjole, og nogle mænd har bedekrans i hånden. Det klikker, når tomlen løber gennem perlerne i motorisk bøn.

Nogle dage starter med en frisk brise. Den kan lægge sig over middag, eller den kan fortsætte og svale behageligt, når solen stikker.

Figensæsonen er slut. Figentræer spirer villigt, og der er mange af dem. Hvor frugterne er faldet, er det som at gå i harpiks.

Leros er et fredeligt sted. Turisterne er forholdsvis få, man skal ikke løbe spidsrod mellem souvenirbutikker og plat.

De lokale lever deres liv, og man skal ikke blive forbavset over at se en præst med en kop kaffe, i snak med lokale på en af torvets fortovscaféer.

Platanos torv

Der er mere end én café på torvet, og på den centrale kan man sidde i platantræernes skygge og betragte mændene, der spiller backgammon, og en af byens originaler, som sidder midt i det hele i den brændende sol.

Læs resten

Min nabo, haveelskeren

Naboen tilbringer næsten al sin fritid i haven. Hvis han en dag kravler rundt og luger med en pincet, vil det ikke overraske mig det mindste.

PåskeliljeDe flyttede ind for få år siden. Han virker som en flink fyr, men vi taler sjældent sammen. Vi hilser, når vi ses, og går det højt, falder der en bemærkning om vejret.

Haven har sikkert været hans drøm, for han tilbringer næsten al sin tid derude med at grave, så, luge, vande og rive, rive, rive. Selv om vinteren kan han gå drømmende rundt derude, skønt alt er dækket af sne.

Jeg ser ham undertiden fra vinduet og på min vej til garagen, for tjørnehækken er endnu gennemsigtig. Altid har han gang i noget, og lige nu har han mindst 30 plantesække liggende i stabler.

Han og hun ser ikke meget til hinanden. Hun er undertiden i haven, når vejret er til solbad, men ellers kun sjældent. Han kommer ind og spiser, når hun kalder, og så går han ud igen.

Hver aften går han i rutefart med vandkanden. Der er noget rørende over denne vandkandeomsorg, og vi smiler til hinanden, når vi hører kanden blive fyldt; men hvorfor okse frem og tilbage som en kuli, når vandslangen er opfundet?

Grønne fingre er sikkert noget genetisk, og på en måde misunder jeg ham den simple glæde. Til gengæld er det hamrende irriterende at høre på hans kompostkværn i timevis. Selv fuglene forstummer.

Jeg glæder mig til, at hækken snart bliver så tæt, at jeg kan sidde ugenert i vildnisset, for jeg slapper ikke rigtigt af, når jeg ser ham arbejde som en rastløs myre og kaste bekymrede blikke mod skvalderkålen på vores side af hækken.