Kategoriarkiv: Småsnak

Løst og fast om forskellige emner.

Som at være sydpå

14 svar

Det er jo som at være sydpå. Der er lunt på terrassen fra om morgenen, himlen er knaldblå, og jeg har fri. Dog må jeg selv hente kolde drikke.

Solen er skarp, og skønt jeg sidder i skyggen, finder varmen kærtegnende ind i hver en hudfold. Det er behageligt, når man ikke skal lave andet end at hente kolde drikke, fordi der ikke er en tjener til at bringe dem.

Godt at jeg fik klippet det sidste af tjørnehækken først på ugen. Det var baghaveetapen, der hvor hækken danner skel mellem naboens kultiverede bede og naturens vildskab.

Jeg går ikke ubevæbnet derned, for hvem ved, hvad der gemmer sig af kødædende planter og pyton-mutanter, som bare venter på en kødfuld conquistador, der hugger sig vej i søgen efter El Dorado eller en tjørnehæk.

Læs resten →

Stille sommerdage på arbejde

13 svar

Det er en underlig tid, når så mange har ferie, og man selv er på arbejde. Der er både travlt og stille på samme tid – lidt af et paradoks.

Vejene ligger ikke øde hen, når jeg kører til og fra arbejde, men det føles næsten sådan i kontrast til den normale trafik.

Mange er på ferie, og andre afløser. Jeg er en af de der ”andre”. Det giver selvfølgelig nogle ekstraopgaver, men til gengæld er nogle af cheferne også væk, og så kommer der færre opgaver med forkørselsret oppefra.

Mødeaktiviteten er minimal, der er langt færre mails, og mange af de mails, man selv sender, udløser kun autosvar. Nogle uvante arbejdsopgaver kan drille, men det går.

Så selvom jeg skal afløse, er det paradoksalt nok stille sommerdage med færre afbrydelser og mere tid til fordybelse end normalt. Man kan vende interessante sten mere end én gang.

Det er rart.

I længden ville det nok blive lidt kedeligt, for tiden går jo godt, når der er drøn på, men en gang imellem er det rart at knytte løse ender.

Det er heller ikke så tosset at være hjemme og kunne nyde det, når sommeren endelig kommer til Danmark. Hvorfor rejse efter solen, når den er her?

Og når feriesæsonen så afløses af grå lavtryk, siger jeg ”arrividerci” og forlænger sommeren på en græsk ø, mens kollegaerne får afløb for deres opsparede virketrang og tager trøjer på.

Det bliver rart.

/Eric

Menageriet i baghaven

12 svar

Katten Tot er ikke vores, men vi er nok hans. Hvis han fik lov, ville han flytte seriøst ind, og restauranten har derfor udendørs servering.

Skønt han har en god appetit, spiser han sjældent op. Måske vil han gemme noget, som han så kan gå og nippe til, men sådan går det sjældent, for når han har rullet sig sammen, kommer strøgkunderne og stamgæsterne.

Om aftenen hænder det, at pindsvinet kommer forbi, og om dagen skaden eller mågen. Stamgæsterne er matriklens solsortefamilie.

Solsortefar er så fræk, at jeg kan blive helt nervøs på hans vegne, og jeg har før fortalt om den gang, han gik på opdagelse i køkkenet.

Han har sikkert fuldstændig styr på den nødvendige sikkerhedsafstand til katten, men han virker alligevel dumdristig grænsende til det skødesløse, når han ikke kan vente på sin tur og prøver at chikanere katten væk fra madskålen.

Det ville jo være en tragedie, hvis han selv endte som kattemad, så for at få ro på terrassen stiller vi nu en skål på sikker afstand, oppe under æbletræet hvor løvet skærmer for mågernes skarpe blik.

En enkelt stor måge har luret skålen alligevel, men den forsvinder, bare man vifter med en arm, og som for at bevare værdigheden letter den med et grin: ”Hee-hee-he!”

Solsortene har vel gang i kuld nr. 2 eller 3, men da det er de første unger, vi ser på plænen i år, kan man kun gisne om de andres skæbne.

Forleden fangede jeg en fodringsseance med videokameraet. Det er tydeligt, hvordan ungernes pippen og kropssprog udløser fatters fodring som per refleks.

Om kattemad så er den rette kost for solsorte, skal jeg ikke kunne sige, men solsortene selv er ikke i tvivl, og med det menageri i baghaven, er der intet kattemadspild her.

/Eric