Kategoriarkiv: Sprog

Fagsprogets forbistringer

4 svar

De fleste brancher har fagudtryk, som er det rene volapyk for udenforstående eller har en ganske anden betydning end normalt.

Cementovn

En af de store cementovne

Således også på en cementfabrik, hvor ord som fx snemand, næsehorn, cyklon, klinker og hajtænder betyder noget ganske andet end uden for fabrikken.

Elektrikere, smede og andre håndværkere har også fagsprog, og fagsprog kan undertiden lede til morsomme misforståelser, som det skete for et par uger siden.

Lejer er nok den maskindel, jeg hører mekanikere omtale med størst respekt. Bare det at vide hvilken type smørelse, der skal bruges til de forskellige lejer, er en videnskab for sig.

For et par uger siden var der mekaniske problemer med et vitalt leje på en af de store cementovne, og M. ringede hjem til fruen – velsagtens for at fortælle, at han nok kom sent hjem:

”Hej, det er mig. Jeg skal til Hirtshals for at se på lejehuse, så […].”

Tavshed et øjeblik, hvorefter fruen vantro gentog:

”Legehuse???”

 

Om mål. Dansk er en svær en XVI

5 svar

Det lille ord ’mål’ flintrer rundt i det danske sprog og skaber forvirring med sine mange skøre betydninger. Vil du have nogle eksempler?

Dagens illustration er selvfølgelig et målfoto:

Målfoto

Man har metermål, hvis man fx gerne vil kunne springe 6 meter. ”Seks meter medisterpølse, tak!” er en målsætning og en slags tungemål.

Militære mål er også en slags tungemål og kendetegnes ved fyndige udråb som: ”Javel!” og ”Træææd af!” Militærsprog kaldes også for skudsmål.

Læs resten →

Om stavefejl. Dansk er en svær en XV

15 svar

Stavefejl er på vej ind i varmen. “Man kan jo sagtens forstå, hvad der står, og så er det vel lige meget,” er holdningen; men er det rigtigt?

Det er svært at stave korrekt på dansk, bl.a. fordi det skrevne og det talte sprog afviger en del. Der synes i tiden at brede sig den holdning, at korrekt stavning i bund og grund er ligegyldig. Noget i retning af at det bare er et hysterisk krav fra gamle krakilere.

Men er det rigtigt? Er det lige meget? Kan folk ikke bare bruge stavekontrollen?

Somræjel kaman saktens forstå en text, sælom dener fylt med stavfejl, men den bliver bare så umanerlig tung at læse, hvis man hele tiden skal fortolge for at forstå meningen. Teksten kan også blive ufrivilligt morsom.

For at illustrere, at dette ikke bare er en løs påstand, har jeg selvfølgelig konstrueret nogle eksempler. Sætningerne indeholder meningsforstyrrende ”stavefejl”, som ikke fanges af min computers stavekontrol – kun af den krakilske røde blyant:

  • Røgter omgærer Carlsbergs nye øl med mystik.
  • Menneskeædende tigger løs i Mumbais gader.
  • Denne lækre steg er stor nok til sex.
  • I Spanien kan man se flamingodans.
  • I Kina koger de suppe på fugleredder.
  • Norske får kommer på sæder om sommeren.
  • Kun få bilister overser stripperne på vejen.
  • Der er noget fordæk ved den bilforhandler!
  • Våbentilstanden i Gaza holder ikke.
  • Dansk Overfaldeteknik giver tilbud på dit glatte ansigt.
  • Finansministerens rådgiver har taljerne og kan løfte opgaven.
  • Budene faldt hurtigt under fiskeraktionen, men kom ikke op som de plejer.

Indhold og læseoplevelse er naturligvis vigtigere end korrekt stavning, men tingene kan hænge uløseligt sammen. Det medvirker til at gøre dansk til en svær en.