Kategoriarkiv: Sundhed

Første stik – to gange!

Så fik jeg det første stik mod Covid og det endda to gange, fordi det første første ramte en blodbane.

Vaccination

Jeg tror ikke, det er særlig interessant, at jeg er blevet vaccineret, men der er lidt dagbog over bloggen, og nu kan jeg gå tilbage og læse, hvordan det var.

Man skal passere en del trafiklys for at komme fra mit hjem til vaccinationscentret i Aalborg, og da den grønne bølge ikke er for cyklister, kan transporttiden nemt variere en del.

I dag var lysene dog med mig, så jeg var ved centret 10 minutter før tid. Det gav mulighed for en pibe tobak, mens bilisterne stod for underholdningen med deres kamp om parkeringspladser. Cyklen har afgjort sine fordele.

Læs resten

Vacciner og flyverskjul

Et gode ved at blive 65 er, at man så kan blive vaccineret mod influenza og pneumokokker ganske gratis. Det benyttede jeg mig af torsdag.

Vaccination

Jeg har vist ikke haft influenza siden 1978, og kan en vaccine forbedre chancerne for, at det fortsætter sådan, lægger jeg gerne skulder til. Jeg bliver ikke yngre, coronavirus hærger osv.

Jeg forstår ikke dem, der mere eller mindre fanatisk er imod vacciner, men når man ser, hvad nogen tror på af konspirationsteorier og flade planeter, ville det overraske, hvis modstanderne ikke eksisterede.

Antivaccinegrupper på Facebook har 31 mio. følgere, og 17 mio. abonnerer på lignende kanaler på YouTube (kilde: The Lancet).

Jeg ved ikke, hvad disse mennesker forventer af en fremtid uden vacciner, og jeg orker heller ikke at læse galskabens drejebog.

De håber næppe på det sandsynlige, nemlig at gode, gamle sygdomme som kopper, polio, meningitis, difteri med flere igen ville begrænse befolkningens tilvækst og førlighed.

Der er mange byer i Rusland, og en af dem må hedde ”Fornuft”.

Efterløn og smittefrygt

Læs resten

Virussisk roulette

Jeg er ikke i isolation, men jeg føler mig alligevel lidt som Æsel på billedet herunder. Hverdagen er blevet virussisk roulette.

Æsel

Jeg ville egentlig hellere skrive om noget andet end corona, men det fylder ligesom alt for tiden. Corona-rona-rona …

Jeg spadserer ture på de øde villaveje, når der ikke er håndværkere i huset, men ellers er det jo en satsning at bevæge sig ud i smittejunglen.

Læs resten