Kategoriarkiv: Sundhed

Nogle dage på kardiologisk #1

Om åndenød, galopperende hjerte og stødbehandling (DC-konvertering) på kardiologisk afdeling.

Jeg skrev i et tidligere indlæg om min hjertesygdom, at jeg ville spare jer for medicinske detaljer i den kommende tid, men jeg blev ligesom overhalet af udviklingen, og i nogle få (formentlig tre) indlæg vil jeg skrive om dagene på kardiologisk afdeling.

Måske kan det trøste andre og måske henlede opmærksomheden på den mulige sammenhæng mellem vand i kroppen og hjerteproblemer, som selv nogle praktiserende læger åbenbart overser (se P’s historie i et senere afsnit).

Hjerte Lægen har skaffet en tid på kardiologisk ambulatorium tirsdag den 6. september.

Åndenøden og spaghettibenene skyldes ikke lungerne, men hjertet. Det drøner derudaf med 140 i minuttet uden at transportere ilt, som det skal. Hastværk er lastværk.

Det er værst om natten. Jeg kan ikke få luft, når jeg ligger ned, og når det står på nat efter nat, bliver man udmattet og dødsangst.

På ambulatoriet

På ambulatoriet er man hurtigt klar over, at den er helt gal. Problemet kan ikke løses medicinsk, og det vilde ridt slider mit hjerte i stykker.

De får fremtryllet en tid dagen efter, hvor jeg skal møde fastende og tørstende til forundersøgelse og evt. stødbehandling (DC-konvertering), som kan få rytmen på plads.

Forundersøgelse

Jeg har sovet max en time og er helt smadret, da vi stiller på hjertemedicinsk næste morgen for at få taget blodprøver. Jeg spørger, om jeg kan låne en seng og få ilt. Sygeplejersken ser kort på mig og handler omgående.

Det er fantastisk at kunne blunde lidt, indtil blodprøverne bliver taget. Helle våger, og jeg får lov at ligge, til de er klar til forundersøgelsen.

Atrieflagren kan betyde, at hjertet ikke tømmes helt, og hvis der er størknet blod i hjertet, kan de ikke give stød, da risikoen for blodpropper så er overhængende. I så fald skal vi vente minimum tre uger, til den blodfortyndende medicin har gjort sin virkning.

Jeg ligger på siden, mens lægen skanner mit bryst og spiller på tastaturet som en pianist. Så skal en slange føres ned gennem spiserøret, hvorfra der er en fin udsigt til hjertet.

Bedøvelsen af svælget smager modbydeligt, og det er angstfyldte øjeblikke, indtil spionen har fundet vej gennem bidemundstykket og ned i spiserøret. Jeg gentager selvhypnotiserende: “Du kan få luft gennem næsen, du kan få luft gennem næsen!”

Heldigvis er lægens konklusion klar: Der er intet størknet blod i hjertet, så jeg kan få stødbehandling.

Stødbehandling – DC-konvertering

Jeg kommer tilbage til sengen og ilten, indtil en portør kører mig på operationsstuen ved firetiden. Jeg svarer for 117. gang på, hvad jeg vejer, og hvor høj jeg er. Fører de ikke journal?

Jeg lægges kortvarigt i fuld narkose, mens jeg får stød, og vågner i operationsstuen. Jeg ligger på opvågningsstuen i mere end to timer, mens en sygeplejerske holder øje med blodtryk, puls m.v.

Pulsen er faldet til nogle og halvfems, og blodtrykket er også faldet. Jeg synes, at jeg har det meget bedre, men tilbage på kardiologisk vil lægerne beholde mig.

Jeg havde jo regnet med, at jeg kunne tage hjem, men selvom stødet har hjulpet, er lægerne ikke tilfredse: Hjertets pumpekraft er 15 % mod normalt 60 %.

Tilbage på stuen har en sygeplejerske varmet noget mad til mig – boller i karry med ris.

Bollerne er gode, og jeg skal høfligt undlade at anmelde ris og gurkemejesovs. Jeg har hverken fået vådt eller tørt i 25 timer og er glubende sulten.

Endnu en mareridtsnat

Helle tager afsked efter en lang dag. Hvor var det godt, at hun var med.

Jeg prøver sengen, men selvom jeg rejser den til næsten lodret og får ilt i næsen, kan jeg ikke sove. I samme øjeblik, jeg falder hen, slapper kroppen af, og så vågner jeg straks med panisk vejrtrækning. Non stop er jeg ved at drukne og må kæmpe mig op til overfladen.

Jeg tilbringer resten af natten i en stol som en siddende vattæppelarve. Søvnløs.

(Fortsættes)

/Eric

Hjertesorger og en aflyst ferierejse

30 svar

Fra på mandag skulle vi have været 14 dage på den græske ø Leros, have nydt sensommeren, hinanden og maden, men noget flagrende kom i vejen.

Hjerte Vi har glædet os meget til ferien på Leros. Det var den, der holdt os oppe hele sommeren, hvor vi arbejdede, mens kollegaerne holdt ferie. Den rejse var vores mentale sensommerbolsje.

Men i dag er den aflyst. Jeg ville være idiot, hvis jeg ikke fulgte lægens råd og advarsel, ikke mindst fordi jeg har fået det værre og værre.

For at gøre en lang historie kort har jeg fået forkammerflagren. Det er noget med, at der går kuk i de elektriske impulser, som styrer pumpeværket, og så slår det helt vildt (høj puls), uden at forslå.

Der kommer alt for lidt ilt ud til musklerne, og man bliver meget træt og stakåndet ved selv de mindste fysiske anstrengelser. I løbet af de sidste små 14 dage er det blevet værre og værre, og nu er det helt tosset.

Når jeg vågner om natten, kan jeg kun få luft, hvis jeg står eller sidder, og så bliver man udmattet af mangel på søvn. Det er et helvede.

Så det er godt, at lægen, allerede før jeg kom i dag, havde bestilt tid på kardiologisk. Der skal jeg op på tirsdag, og så må vi se.

Læs resten →

Snue og høfeber

9 svar

Høfeberen kom så tidligt i år, at jeg mistænkte den for at være forkølelse. Nu er jeg til gengæld høforfeberkølet og sidder hjemme.

Sneeze Sidste år fik jeg høfeber i maj, da vi var på Sicilien. Italienske pollental pegede på et træ, hvis navn jeg har glemt, men antihistamin i håndkøb reddede ferien.

Jeg blev ikke ramt af høfeber, da vi var i Italien i år, men den lå på lur, da vi kom hjem. Græspollensæsonen starter normalt senere, så jeg mistænkte det for at være en forkølelse, men håndkøbsmedicin fjernede næsten symptomerne.

Jeg har længe været allergisk over for græspollen og politikere. De sidste plejer dog ikke at give høfeber, så hvad det har været denne gang vides ikke.

Jeg bestilte den sædvanlige medicin hos lægen. Det er øjendråber og noget næseinhaleringshalløj, som er dyrere end guld, når man beregner kiloprisen.

Men guldstøvet, som jeg har brugt i årevis, virkede ikke længere, så jeg købte noget mere af det der håndkøbsnoget, som virkede nogenlunde.

Indtil i går, hvor jeg blev ramt af en snottsunami. Jeg troede først, at det var høfeber, og det er det måske også, men i kombi med en rigtig forkølelse. Det må være høforfeberkølelse.

Jeg tog fri i utide og har i dag været hornblæser på terrassen, godt indpakket. Regnen kom med præcision, hvilket er lige meget, da terrassen er overdækket. Nogle få 7-kabaler gik op, aviserne blev gennemtrawlet.

Det er slående, så stille kvarteret er på en hverdag. Jeg har næsten ikke hørt andet end solsorten og dens tiggende unge. Skadeungerne er vokset op, så nu er der fred for dem. De fouragerer stadig på plænen, man kan kende dem på de korte haler, men de er (næsten) stille.

Men høforfeberkølelse er noget hø, for makkeren har ferie. Chefen har såmænd godt af at lave tre mands arbejde, men det ville alligevel være synd, hvis det stod på for længe.

Vi må se, om ikke hornet spiller bedre i morgen.