Den uventede refusion

Sig det ikke til nogen, for så vælter det bare ind med tiggerbreve, men jeg har altså fået en uventet refusion.

Jeg kører ikke så ofte med offentlig transport, men det hænder, og så er det nemt med rejsekortet, selvom det er udskældt, og man skal huske at tjekke ud.

Det fungerer også okay med automatisk optankning, så behøver jeg ikke tænke på det, men det er selvfølgelig en tillidssag.

Med alt det, man har hørt om fejl, burde jeg nok holde skarpt øje med, om jeg betaler de rette beløb, men det orker jeg altså ikke, for så skulle jeg også sætte mig ind i de komplicerede rabatregler.

Og Rejsekort har åbenbart en løbende selvrevision, for forleden fik jeg e-mail fra deres kundecenter:

”Kære Eric Bentzen

Vi skriver til dig, da vi er blevet opmærksom på, at rabattrinnet på rejsekort xxxxxx xxx xxx xxx x ikke bliver korrekt opdateret.

Det betyder, at der for nogle af rejserne er betalt en forkert pris.

Vi beregner løbende, det, der er betalt for meget, og hver måned bliver saldoen på rejsekortet automatisk korrigeret, indtil rabattrinet fungerer korrekt.”

Det undrer mig en smule, at de skal vente og korrigere, til fejlen ligesom retter sig selv, men skidt, så længe de har styr på det, vil jeg glæde mig over bonuskommaet efter ”løbende”.

I parentes bemærket må kundecenteret også have en stærk gruppeidentitet, i og med der står ”vi er blevet opmærksom på” og ikke opmærksomme.

Og nu vi er ved det sproglige, er stavningen af ”rabattri(n)net” ikke konsistent, men trin kan i bestemt form staves med et eller to n’er, og tingene retter vel sig selv med tiden.

Det er ikke pænt af mig at skose dem, når de er ærlige og refunderer det, jeg har betalt for meget, men jeg kan ikke lade være at tænke på, om softwaren bag rejsekortet er programmeret med samme sans for detaljen.

Men nu får jeg råd til at gå i større sko. Undskyld!

Jeg vil ikke sige, at pengene falder på et tørt sted, for så burde jeg ikke gå på efterløn 1. januar, men det er da altid rart at få tilført uventede midler – især her op til jul.

Endnu har jeg ikke lagt forbrugsplaner, men de skal nok komme. Jeg skal bare lige vænne mig til tanken samt finde ud af, hvad jeg kan få for 1,32 kr.

/Eric

Forord. Dansk er en svær en #48

Mere end 2000 danske ord indledes med for. Ofte går det på placering eller sted i tid, men det er ikke altid så nemt.

ForHvem er fx forlods i Lodsforeningen, og er man forlæns, inden man går konkurs?

Hvid har fortrækket i skak, men fortrækker han, når han udfører det? Forgiver man med arveforskud?

Er en forstander et særlig intelligent menneske, eller er det den forreste stander som med formasten, hvor forsejlet er forsikret med fortove?

Er forstuve et led i tilberedningen, som når man forkoger, forsteger eller fordamper noget? Som i:

”Jeg forstuver min hvidkålsstuvning og jævner med formel”.

Kan forstuvningen være en forret, hvis forretten er en retsinstans, som fordømmer med fordomme efter forlove, før den endelige dom falder?

Man fordøjer, hvis man tager sorgerne på forskud, man laver forarbejde, hvis man forer noget, og man forfalder, før man skvatter.

Man forfatter, før man forstår, forhør er det modsatte af ekko, og man forsoner med forbøn.

Forlovelse er en forbinding med forløfter. Man forgår og fordrager ad forvejen i forretningen.

Et tip til fors betydning er, om trykket ligger på for (fortryk) eller anden stavelse. Tænk fx på forklæde, men det med trykket hjælper jo fedt, hvis man læser.

Det var forhistorien, forposten er forskrevet, og kunne du ikke fortolke den, er du ikke forsinke af den grund.

Du kan forsvare i kommentarfeltet, jeg forstopper nu.

/Eric

Silikone og dørklokker

Det er mere af nødvendighed end lyst, at jeg sætter mig på cyklen. Jeg bryder mig nemlig ikke om byggemarkeder, men skal bruge noget silikone til en tætningsopgave.

Dørhammer i Rom

Dørhammer i Rom

Jeg er lad-andre-gøre-det-for-mig-mand, men tætningsopgaven må jeg kunne klare selv. Den kan jeg fx ikke samle forkert.

Vejret er pænt med sol og spredte skyer, men vinden er kold og bider i ørene. Jeg skulle have taget tophuen på.

Jeg har vist ikke kørt ad Østre Allé siden marts, og gangen før har sikkert været en af de dage, hvor vejret var godt nok til at cykle til Svenstrup og besøge mor.

Der er bygget en masse nyt, hvor eternitfabrikken lå. Jeg besøgte fabrikken, et par år før den lukkede.

Læs resten