Det er endnu meget nyt, det at være arbejdsfri, men så vidt så godt: Jeg nyder det med kættersk fryd.
Stopur er vel passende for en efterlønner.
I dag bør man skamme sig, hvis man ikke arbejder. Sådan er det blevet: Samfundet er arbejdsmarkedsorienteret.
”Det skal kunne betale sig at arbejde,” er politikernes hovedsætning, og i bisætningen skal man stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Medmindre man er rig, naturligvis.
Har man hverken formue eller job, er det syndigt som i gamle dage, og man skal den onde lyne mig gøre noget ved det, hvis man vil undgå ressourceforløb, nyttejob eller arbejdsprøvning.
Og så går jeg her, en arbejdsfør mand på kun 63 somre, og nyder at have reduceret det hellige arbejdsudbud ved at gå på efterløn.
Jeg skammer mig ikke det mindste, tværtimod er synden sødmefuld.
