I morgen iføres jeg hospitalets rummelige underbukser, for da skal jeg på operationsbordet. Jeg glæder mig ikke.
Det er sikkert en god idé med en varmebehandling af hjertet, ablation som det hedder på fint.
For lægerne har sikkert ret i, at der ellers er stor risiko for, at jeg igen får atrieflagren (forkammerflagren), hvor hjertet slår med misforstået rytmesans.
Lægerne har sikkert ret i, at indgrebet har en høj, præventiv succesrate mod netop atrieflagren. Det er forebyggende vedligehold, når det er bedst.
De har sikkert også ret i, at indgrebet er forholdsvis ukompliceret.
De har sikkert ret i det hele, men jeg glæder mig ikke til at ligge helt stille på en polstret planke i 1 – 3 timer og være ved fuld bevidsthed, mens de ukompliceret roder med sonder og brænder nerver af i mit helt private hjerte.
Brænderen føres ind i lysken, og dens færd i mit indre kanalsystem følges med røntgen, mens andre sensorer holder øje med, at hjertet slår til.
Jeg ville meget hellere have knockoutnarkose og sove fra det hele, men det er bedst for logistikken, hvis patienten er vågen og kan tage hjem samme dag.
Efter indgrebet skal man ligge musestille i mindst tre timer, så indgangshullet ikke bliver en artesisk fontæne, og bagefter og senere må man ikke stort andet end at tage hjem.
Det er fedt at være borger i et land, hvor de tager vare på dig og opererer dig kvit og frit, det er velfærd deluxe, men jeg ville ønske, det var overstået.
For lægerne er det sikkert rutine, men jeg er bange.
Irrationelt, jeg ved det, men angst er ikke nødvendigvis rationel, medmindre man frygter det irrationelle, som der er så rigeligt af i denne verden.
/Eric
Relateret:
Her en alfabetisk oversigt over nogle danske ord med overraskende betydning.