Sviptur til Svendborg – 2. del

Lørdag stod vi op til strålende sol og svag vind. Det kunne lokke folk af huse, og det vrimlede med mennesker i Svendborgs centrum.

Vi dryssede rundt og så på den gamle by, der udmærker sig ved at være stort set intakt. De fleste nyere huse er bygget med nænsom respekt for den ældre stil, men her og der er der alligevel en ”øjebæ” (typisk banker).

Bindingsværkhus på Gaasetorvet

Bindingsværkhus på Gaasetorvet

Øjebæ

2 x øjebæ

Vi rundede havnen og fik kaffe i solen på Hotel Ærøs terrasse. To kaffe for kun 30 kr. var turens pekuniære overraskelse.

Læs resten →

Sviptur til Svendborg – 1. del

Vi tog til Svendborg i påskedagene for at lege turister og for at følge afslutningen på DM i skak.

Vi havde samme plan i 2020, men så kom en virus forbi. Turen blev lagt på køl, men nu skulle det være.

Jeg havde været i Svendborg nogle få timer i sommeren 2019, og det var nok til at give mig appetit på et længere besøg, og så var skak-DM en udmærket lejlighed. Helle havde aldrig besøgt byen.

Svendborg torv

Svendborg Torv

Hverken Helle eller jeg har spillet turneringsskak siden 2006, så det var samtidig en lejlighed til at hilse på andre skak-dinosaurer ved DM, som blev spillet på Hotel Svendborg i byens centrum.

Med togbus langfredag

Læs resten →

Dyrtid og uvished

Man behøver ikke analysere statistikker for at konstatere, at priserne stiger, og det bliver garanteret værre endnu.

Inflation

Inflationen stiger, men bliver næppe så høj som i Weimarrepublikken.

Jeg købte flybilletter til Sicilien i starten af februar, og foranlediget af energiprisernes himmelflugt tjekkede jeg forleden, hvad de samme billetter ville koste i dag. Siden jeg købte, er prisen steget 73 %. Tre og halvfjers procent!

Jeg er selvfølgelig glad for, at jeg købte i tide. Der er nok en del ferier sydpå, som ikke bliver til noget nu, hvor rejsebranchen ellers troede, at det værste var overstået.

Det er selvfølgelig ikke givet, at billetternes fordyrelse kun skyldes energipriserne, men mon ikke de vejer tungt? Flyselskabet må gerne vente med at gå rabundus, til vi er kommet hjem. På forhånd tak.

Læs resten →